Baggrund
  • Højesteretsdommerne har i årevis været kritiseret for deres omfattende bijobberi, og den skade, dommernes jagt på ekstra penge påfører retssamfundet.

  • Dommerne har igennem tiden forsvaret sig med, at der ikke var fremlagt nogle eksempler på, at hovedarbejdet var blevet ringere udført på grund af bijobberi, og har bedyret, at de ikke har gjort noget forkert, og at man i øvrigt ikke har fremlagt nogen beviser på, at de har afsagt svigagtige domme til fordel for deres bijobsleverandører eller lignende.

  • Efter 12 års efterforskning har Digital Marketing Support ApS (DMS) samlet konkrete og omfattende beviser for dommernes svindel i forbindelse med bijobberi.

  • At dømme efter de tilbagevendende diskussioner om dommernes bijobberi, er der behov for afklaring på, hvad dommernes bijobberi betyder for retssikkerheden i Danmark.

  • Med Folkedomstolen får offentligheden nu muligheden for selv at efterprøve dommernes forklaringer og bedømme sammenhænge mellem dommernes bijobberi og retssikkerheden i Danmark.

  • Beviser på dommernes svindel vil løbende blive offentliggjort på Internettet. På den her måde kan vi en gang for alle få dokumentationen lagt på bordet, så vi kan få afklaret, om bijobsdommerne har gjort noget forkert eller ej.

  • Dermed er sagen om dommerbijobberi og svindel ved domstolene inde i en ny fase. Det er aldrig før i Danmarks historie sket, at nogen offentligt har dokumenteret dommernes svindel. Dette skridt er nødvendigt, for at der kan indledes oprydningsarbejde og egentlige retssager om den organiserede svindel, som i årevis uantastet har stået på.
Info om Internet
  • Denne hjemmeside behandler problemet med magtmisbrug og svindel i Danmark.

  • Til dokumentation af problemet bruger hjemmesiden indledningsvis et forløb omkring en organiseret internetsvindel styret fra intet mindre end selveste landets Højesteret, hvor nogle af højesteretsdommerne fik deres provenu af svindlen udbetalt via forskellige bijobsordninger og vennetjenester

  • En nemmere forståelse af den dokumenterede svindel forudsætter lidt kendskab til nogle faktiske oplysninger omkring Internettet. Disse oplysninger fremgår af hjemmesiden.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Seriøs dokumentation for magtmisbrug og svindel i Danmark

Print Version
Vi ligger inde med seriøs dokumentation for magtmisbrug og svindel i Danmark, hvad nogle af landets centralt placerede embedsmænd angår. Det drejer sig om bl.a. højesteretsdommere, departementschefer og minister.

Fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt
Fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt
»Hvis danskerne fortsat skal have tillid til folkestyret i Danmark, så er det helt afgørende at evt. magtmisbrug kommer frem i lyset«
Embedsmænd og magtmisbrug
Magtens tredeling, med den lovgivende, udøvende og dømmende magt, fungerer ikke uden problemer i Danmark.

Penge og magt kan korrumpere hvem som helst, også embedsmænd som højesteretsdommere og ministre.

Derfor er det vigtigt i en retsstat, at justitsvæsenet og domstolene fungerer efter hensigten, og at de er helt uafhængige af interesser. Desværre har dommernes omfattende bijobberi og deres evige jagt på ekstra penge ændret fundamentalt på dette i Danmark.

Danmark er et land med en solid demokratisk kultur. Men det danske justitsvæsen fungerer ikke når det gælder embedsmændenes magtmisbrug, korruption og svindel. Her dækker embedsmændene kraftigt over hinanden. Hvor embedsmændene skulle tjene samfundet, tjener de i stedet på samfundet.

Tabu

Korruption og svindel i det offentlige er nærmest et tabu i Danmark, selvom der i stor stil bliver svindlet, hele vejen til Højesteret. Og der er tale om en udbredt form for kriminalitet, som har stået på i årevis, uden at de skiftende justitsministre eller politiet har gjort noget reelt for at komme problemet til livs. Dette er svært foreneligt med de retsstatsprincipper, som landets embedsmænd skal virke under.

Vi kan ikke leve med, at der er nogen, som lukker øjnene for problemet. Selvom nogle dommere og andre embedsmænd er blevet afsløret, så har det ikke fået nogen juridisk konsekvens for dem. Det hører ikke hjemme i et retssamfund som det danske. Det er simpelthen uacceptabelt. Man må ikke begå ulovligheder som embedsmand - punktum.

Regerings ansvar

Embedsmænd, der svindler, skal anholdes og stilles til ansvar for deres gerninger. Dette skal statueres klart og utvetydigt over for enhver embedsmand. Dommere, der svindler, er ganske enkelt ynkelige og patetiske, og skal anholdes.

Det er regeringens ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op i den usunde kultur, der bygger på vennetjenester og svindel, som er i tiltagende vækst i embedsmændsmiljøet, og som er ved at blive standarden i Danmark.

Det er regeringens ansvar at værne om retssamfundet og sikre, at retfærdigheden sker fyldest i samfundet.

Absolut magt, absolut korruption

Højesteret i København
Højesteret i København
Her lægger dommerne navn til hvad som helst - bare det giver bijobs og vennetjenester. Her bliver enhver tillid misbrugt. Et sted, hvor omfattende bijobberi, magtmisbrug og svindel er udbredt og skal bekæmpes med alle midler.
Svindel ved de danske domstole, navnlig ved Højesteret, skyldes i sidste ende dommernes grådighed og deres omfattende bijobberi og deres afhængighed til ekstra indtægter fra bijobsleverandører.

For en bijobshungrede dommer, handler det først og fremmest om at sikre sig en ekstra indtægt eller en omsættelig vennetjeneste, frem for at sikre retssamfundets principper.

Bundet af skyldige vennetjenester

Aldrig før har der været samlet så megen dokumentation for organiseret svindel ved domstolene, særligt Højesteret. Mange af landets dommere og andre højtplacerede embedsmænd er ganske enkelt bundet af skyldige vennetjenester i de netværk, de er en del af. Herfra begår de grov berigelseskriminalitet, udplyndrer borgere og virksomheder for formuer og dækker sig ind med svigagtige afgørelser.

At højesteretsdommerne selv anser det for at være redeligt og acceptabelt, at de - i kraft af deres embede - sælger sig selv til højestbydende, samtidig med at de åbenlyst afsiger ikke-fyldestgørende, kryptiske og fejlagtige domme til fordel for deres købere, er ganske ubegribeligt.

Konstrueret virkelighed og udenomssnak

Sandhed, hæderlighed og retfærdighed har ikke nogen reel betydning for nogle af landets dommere. Modsat den verden, som almindelige borgere kender til, handler det slet ikke om realiteter, når man træder ind i dommernes verden.

Her drejer det sig primært om konstrueret virkelighed, udenomssnak og løgn. Her drejer det sig kun om at finde frem til tricks og fiduser. Fakta, sandhed og realiteter er nogle af de sidste ting, som mange af landets dommere ønsker at forholde sig til.

Og dommernes - især højesteretsdommernes - stigende brug af falske lodder på vægtskålen, når der skal træffes afgørelser, er et alvorlig problem for et retssamfund som det danske.

Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal afdækkes. Og højesteretsdommernes magtmisbrug og svindel skal indgående dokumenteres og bekæmpes med alle midler.

Organiseret svindel i forbindelse med bijobberi

Penge - penge - penge
Penge - penge - penge
Penge og vennetjenester: fristelser, som mange dommere og andre embedsmænd har svært ved at modstå. Højesteretsdommere sælges til højestbydende.
Vi starter med konkrete eksempler. Vi starter med et bijobsnetværk styret af højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis og juraprofessor Mads Bryde Andersen.

Gennem tilbud om bijobs til netværkets medlemmer har juraprofessor Mads Bryde Andersen ved organiseret svindel og forsætlige retskrænkelser uretmæssigt skaffet foreningen DIFO, som Mads Bryde Andersen selv var formand for, adgang til ca. 40 millioner kroner om året og fået afsagt stribevis af svigagtige domme, navnlig højesteretsdommene gengivet i UfR.2006.1189H, UfR.2008.2785H og UfR.2010.1942H.

Overtalt med millioner af kroner

Et årligt svindeludbytte på 4-5 millioner kroner til deling blandt de involverede dommere og andre embedsmænd, opkrævet i fiktiv licens pr. domænenavn registreret i Danmark, har øjensynligt talt sit overbevisende sprog hos højesteretsdommerne.

Foreningen DIFO har årligt opkrævet licens af hvert eneste .dk-domænenavne. For at kunne opkræve licens for noget skal man have licensrettigheder til det. Foreningen DIFO har ikke på noget tidspunkt haft licensrettigheder til .dk-domænenavne.

Uden højesteretsdommernes økonomiske interesser i sagerne og deres medvirken til bedrageriet, ville millionsvindlen for længst være blevet stoppet, jf. en afgørelse herom fra Østre Landsret allerede i 2002.

Styret fra Højesteret

Men svindlen med DIFO's opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark og forsøg på at dække over svindlen blev styret fra selveste Højesteret, med dommernes reelle chef som bagmand.

Som formand for Dommerudnævnelsesrådet og formand for Den Særlige Klageret sad højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen ved roret, når en dommer skulle ansættes, forfremmes eller afskediges. Hun var dommernes reelle chef.

Mange dommere, herunder flere højesteretsdommere, har Lene Pagter Kristensen at takke for deres dommertitel. Sikkert nærer det en betydelig loyalitet over for hende.

Chefen og hendes netværk

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Misbrugte samfundets tillid og svindlede sig til penge og magt. Førte et dobbeltliv. Prædikede om sandhedspligt mens hun i det skjulte fremskaffede svigagtige domme til at dække over millionbedrageri med opdigtede rettigheder.
Som chef med kompetence til at kunne forfremme eller afskedige enhver dommer i landet, herunder retspræsidenter, har højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk kunnet manipulere sig frem til en del svindel ved domstolene, hvor de efterhånden har anskaffet sig en hær af loyale støtter, som vil kæmpe til det sidste for deres mere eller mindre berettigede privilegier.

Derfor har det ikke været noget problem for højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk at få kollegerne til at "misforstå" sagerne om foreningen DIFO, hvor dommerne belejligt ikke har været i stand til at bedømme et simpelt spørgsmål om en forenings rettigheder og kompetencer efter de gældende danske foreningsretlige regler.

Svindlede sig frem til de ønskede resultater

Højesteretsdommerne har i stedet svigagtigt fastslået, at foreningen DIFO har overtaget en kundeportefølje og domænenavneaftaler fra Internetbrancheforeningen FIL, og at foreningen DIFO derudover har fået delegeret rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark fra den amerikanske organisation ICANN.

Men beviserne i sagen fortæller en helt anden historie.
  • Internetbrancheforeningen FIL har aldrig haft nogen kundeportefølje eller aftaler med domænenavneregistranter at overdrage til foreningen DIFO og har heller ikke overdraget noget som helst til DIFO.

  • Den amerikanske organisation ICANN har hverken haft den fornødne kompetence til at kunne delegere de opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark til foreningen DIFO eller har delegeret nogle som helst kompetencer eller rettigheder eller andet til DIFO.
Ikke desto mindre er landets højesteretsdommere flere gange blevet enige med hinanden om, at foreningen DIFO har overtaget en kundeportefølje fra Internetbrancheforeningen FIL og at DIFO derudover har fået delegeret rettigheder og kompetencer fra den amerikanske organisation ICANN.

En "fejl", der ikke må rettes

Efter omfattende dokumentation ved flere retssager gennem 13 år indrømmer foreningen DIFO nu, at DIFO hverken har overtaget nogen kundeportefølje eller rettigheder eller andet fra brancheforeningen FIL. Og DIFO anerkender hverken at have fået delegeret rettigheder eller kompetencer eller andet fra den amerikanske organisation ICANN.

Det hele var en "fejl", siger DIFO's advokat. For beviserne for svindlen med den opdigtede overtagelse af en ikke-eksisterende kundeportefølje fra brancheforeningen FIL og svindlen med opdigtede rettigheder og kompetencer fra ICANN er der, og kan til enhver tid føres frem. Derfor har foreningen DIFO og advokaten ikke andre kort at spille end at påberåbe sig, at det var en "fejl".

Demonstration af absolut magtmisbrug

Mens stifteren af foreningen DIFO, juraprofessor Mads Bryde Andersen via sin advokat påberåber sig "fejl", gør højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes kolleger det stik modsatte. Som det bliver dokumenteret her på Folkedomstolen.org, har højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes dommerkolleger gjort alt hvad de kan, for at dække over den omfattende svindel, der har fundet sted.

Højesteretsdommerne har indtil videre fastholdt, at de svigagtige højesteretsdomme afsagt til fordel for foreningen DIFO står ved magt, så længe højesteretsdommerne ikke selv har omgjort dommene. Kun højesteretsdommerne selv kan omgøre deres egne svigagtige domme afsagt til fordel for deres bijobsleverandører. Og det har de nuværende højesteretsdommere ikke tænkt sig at gøre.

Med al tydelighed demonstrerer højesteretsdommerne, hvorledes de misbruger deres absolutte domstolsmagt til at svindle til fordel for deres bijobsleverandører og hvorledes de efterfølgende dækker over svindlen.

Så længe nogle dommere tror, at de har absolut magt, vil de blive ved med at gøre som det passer dem - indtil borgerne griber ind, og på den ene eller den anden måde får svindlerne fjernet. Ingen borger har interesse i, at der bliver udstedt falske og svigagtige domme i samfundet.

Øjensynligt kræver det nye - og forhåbentligt hæderlige - højesteretsdommere at ophæve svigagtige højesteretsdomme.

Danmarks største IT-svindelnummer siden IT-Factory A/S

Bijobsforeningen DIFO's tryllekunst
Bijobsforeningen DIFO's tryllekunst
Svindlede på begge sider af bordet og fremtryllede millioner i licensbetalinger for fuldstændigt opdigtede rettigheder. Købte sig beskyttelse hos højesteretsdommere.
På den ene side narrede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO internetsamfundet og den amerikanske organisation ICANN til at tro, at det var internetleverandørerne i Danmark selv, der havde givet deres mandat til foreningen DIFO til at handle på vegne af internetleverandørerne i Danmark.

På den anden side narrede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO internetleverandørerne i Danmark til at tro, at det var den amerikanske organisation ICANN, der havde tildelt foreningen DIFO de rettigheder og kompetencer, som DIFO påstod at have fået delegeret i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark.

Manden i midten

På denne måde manøvrerede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO sig ind i en position i midten - mellem ICANN i USA og internetleverandørerne i Danmark - og siden 1999 har de svindlet og bedraget på begge sider af bordet og opkrævet millioner af kroner i licens for fuldstændigt opdigtede rettigheder.

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen manøvrerede sig således til pengekassen med indtægter fra de danske internetleverandørers salg af domænenavne til deres respektive domænekunder i Danmark.

Adgang til over 500 millioner kroner

Ca. 40 mio. kroner om året fik højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk skaffet sig adgang til. Så meget indbringer domænenavnene i Danmark. Herefter var det kun en formalitet, at foreningen DIFO årligt tog sig godt betalt i licens for foreningens fuldstændigt opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark. DIFO opkræver ca. 4-5 millioner kroner om året i licens.

Og licensbetalingerne for de fiktive rettigheder fra ICANN gik direkte til betaling af højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis og andre involverede i svindlen.

Bijobsnetværket har indtil videre, i dette svindelnummer alene, uretmæssigt skaffet sig uhindret adgang til ca. 500 millioner kroner og uretmæssigt fået rettigheder og kompetencer og magt over en hel branche, internetleverandørerne i Danmark, som bijobsnetværket og deres forening DIFO i realiteten intet har at gøre med.

Bagerne og Wienerbrød

Bijobsnetværket bag foreningen DIFO kunne for så vidt have valgt at bedrage f.eks. bagerne i Danmark med opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til f.eks. betegnelsen Wienerbrød, som bijobsnetværket skulle have fået delegeret fra en organisation i Østrig, der skulle berettige DIFO til at opkræve licensbetalinger pr. Wienerbrød solgt i Danmark.

Hverken USA eller Østrig har patent på henholdsvis Internet/domænenavne eller Wienerbrød.

Ligesom foreningen DIFO hverken kan eller har fået delegeret rettigheder eller kompetencer i forhold til Wienerbrød i Danmark, har foreningen heller ikke kunnet få delegeret rettigheder eller kompetencer fra USA i forhold til Internettet eller domænenavne i Danmark.

Alt omkring foreningen DIFO's forretning er opdigtet og tildækket. Og det har nu været nemt og mere praktisk for DIFO og højesteretsdommerne at bedrage Digital Marketing Support ApS og andre internetleverandører og køberne af domænenavne i Danmark med opdigtede rettigheder fra USA end at bedrage f.eks. bagerne i Danmark og køberne af Wienerbrød med opdigtede rettigheder fra Østrig.

En simpel forening

Højesteretsdommerne tog ikke fejl i dommene gengivet i UfR.2006.1189H, UfR.2008.2785H og UfR.2010.1942H. De svindlede sig frem til det ønskede domsresultat og dækkede derefter kraftigt over hinanden og over bijobsleverandøren, DIFO. Samtlige begæringer om genoptagelse af de svigagtige domme er blevet afvist.

Foreningen DIFO har alene haft de samme rettigheder og kompetencer som en hvilken som helst anden forening i Danmark, f.eks. "Dansk Forening for Voldgift", "Foreningen Far", "Dansk Psykolog Forening", "Foreningen FIL" eller foreningerne i "VL Grupperne".

Men takket været højesteretsdommernes bijobberi, magtmisbrug og organiserede svindel har foreningen DIFO siden år 2000 kunne hævde at have fået rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark. Det har gjort det muligt for DIFO at oprette et monopol på domænenavnemarkedet i Danmark, opkræve licensbetalinger for opdigtede rettigheder til danske domænenavne, fastsætte vilkår og priser for registrering af domænenavne i Danmark.

En dommer har hverken brug for et brækjern eller en pistol for at begå millionrøveri eller anden grov berigelseskriminalitet

Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
At dommere ikke må svindle betyder ikke, at de rent faktisk ikke svindler til fordel for kolleger og bijobsleverandører. Løj og satte falske/svigagtige afgørelser i omløb.
Det kræver overraskende lidt fra en dommers side, at styre og fordreje en sag i den retning, som dommeren ønsker.

En uærlig dommer kan eksempelvis forhale eller obstruere en sags behandling, forhindre fremlæggelse af beviser, ignorere eller undertrykke fremlagte beviser, fordreje regler og procedurer, opdigte fakta eller ignorere faktiske omstændigheder, tillade ugyldige krav eller afvise gyldige krav, nægte optagelse af vidneforklaringer, mistolke processkrifter, anvende irrelevante love eller regler, stille illusoriske krav.

Når en dommer gør disse ting, begår dommeren en forbrydelse. Og det er uden betydning, om det betragtes som en mindre eller en stor forbrydelse. Det er en forbrydelse, der har den samme effektive og ødelæggende effekt, nemlig at svindle sig frem til et ønsket resultat til skade for nogen.

Har altid ret

Det er en kendsgerning, at højesteretsdommerne anser sig selv for altid at have ret. Om højesteretsdommerne når frem til det ene resultat eller det modsatte, er i og for sig ligegyldigt for dem. De har ret i begge tilfælde, for det er en højesteretsdom, de har afsagt. De forventer derfor ikke, at borgerne kan gøre noget ved dommen.

Derfor kan højesteretsdommerne lige så godt, uden at bekymre sig om afdækning af fakta og om rigtighed af deres præmisser, træffe afgørelser til fordel for deres bijobsleverandører og få modydelser derfra. Hvilket de også har gjort i talrige tilfælde.

Mestrene

Som mange andre domme fra landets mestre i bijobberi, indeholder højesteretsdommene i DIFO-sagerne ikke nogen afdækning af konkrete fakta i de to bærende præmisser, som dommene bygger på:
  • Internetbrancheforeningen FILs påståede domænekundeportefølje, hvad bestod denne kundeportefølje af? Hvornår og hvordan overtog DIFO den påståede kundeportefølje fra brancheforeningen FIL?

  • Den amerikanske organisation ICANN, hvad har den af rettigheder og kompetencer i Danmark? Hvornår og hvordan delegerede den amerikanske organisation ICANN rettigheder og kompetencer til foreningen DIFO?
Ingen af disse spørgsmål er forsøgt besvaret i dommene, for de to bærende præmisser er opdigtet.

Aftalt spil, konstrueret virkelighed, iscenesat teater til skue for borgere, løgn, svindel og bedrag er hvad, der er foregået i DIFO-sagerne. Borgere og virksomheder er i årevis blevet snydt og bedraget ved landets domstole så vandet driver. Dette skal stoppes.

Korruption

Korruption kan tage en meget subtil form, uden dog at miste sin ødelæggende effekt. Når man tænker på en "korrupt" dommer, tænker mange ofte på en, der handler domme for kontanter. Men denne indlysende form for korruption er sjælden i Europa.

Derfor skal den pilrådne kultur i dommermiljøet, hvor dommere med grænseløs opfindsomhed svindler, nedbrydes og kommes til livs. Borgere skal ikke betragtes som værende dumme, blot fordi de er lovlydige og retter sig efter dommernes bestemmelser og afgørelser.

Borgernes bekymring i relation til højesteretsdommernes bijobberi har hele tiden været begrundet, men har været tidskrævende og bekostelig at dokumentere.

Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal bekæmpes

Domstolsstyrelsen i København
Domstolsstyrelsen i København
Et offentligt eksperiment af 1. juli 1999, som kulminerede med ansvarsløshed, magtmisbrug og organiseret svindel. Dommere købes til højestbydende på det sorte marked.
Vi kan på ingen måde acceptere, at der bliver svindlet ved landets offentlige kontorer. Det er en statsundergravende virksomhed, når centralt placeret embedsmænd som højesteretsdommere svindler. Dette skal stoppes med alle midler.

Og det kan ikke understreges nok, at det er en samfundsundergravende virksomhed og en misforstået korpsånd, når dommere og andre embedsmænd holder hånden over hinanden, for på denne måde at oparbejde tilgodehavender hos hinanden, i tilfælde af, at de selv skulle blive taget. Herved opretholdes en uendelig kæde af magtmisbrug og svindel blandt embedsmændene.

Højesteretsdommernes fremgangsmåde, hvor de i ekstrem grad forsøger at opretholde gyldigheden af åbenlyst fejlagtige - eller rettere svigagtige - afgørelser, illustrerer tydeligt behovet for sundere moral og etik og selvransagelse blandt landets dommere.

Skatteydernes penge

Spørgsmålet er, hvor mange dommere og andre embedsmænd, der er involveret i denne lukrative svindelaktivitet, og hvor mange borgere og virksomheder, svindelnetværket har udplyndret siden den 1. juli 1999, hvor Domstolsstyrelsen blev oprettet som en ny, selvstændig statsinstitution, og hvor Lene Pagter Kristensen og hendes netværk fik magt over landets dommere.

Danmark er en retsstat og et demokrati. Skatteydernes penge og det offentlige retsapparat skal ikke kunne bruges til at begå eller til at dække over økonomisk kriminalitet. Derfor indleder vi kampagnen mod embedsmændenes magtmisbrug, korruption og svindel ved Højesteret.

Alvorlige forhindringer

Med højesteretsdommernes bijobsnetværk ved domstolsmagten er der lagt meget alvorlige forhindringer i vejen for, at domstolene - og dermed grundlaget for retsstaten - kan fungere efter hensigten.

Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal bekæmpes med alle midler. Det er helt afgørende for borgernes opbakning til embedsmændenes arbejde, at sager om korruption og svindel i det offentlige bliver undersøgt til bunds, og at de rådne æbler bliver fjernet fra kurven.

Statsministerens ord

»Hvis danskerne fortsat skal have tillid til folkestyret i Danmark, så er det helt afgørende at eventuelt magtmisbrug kommer frem i lyset« har statsminister Helle Thorning-Schmidt udtalt.

Vi ved, at den måde dommere behandler sager på, ikke altid er en ordentlig måde. Derfor kan tingene gøres endnu bedre, hvis problemerne dokumenteres.

Lad os komme i gang, på en effektiv måde, og få rystet magtmisbrug og svindeldjævlen ud af embedsmændene. Offentligheden har krav på indsigt i embedsmændenes forvaltning af embedet.

Velkommen til Folkedomstolen og dokumentation af magtmisbrug og svindel i Danmark.

Emne: Dommerbijobberi, Korruption, Magtmisbrug, Svindel, Bedrageri, Retssager, Skueprocesser.
Personer: Højesteretsdommere, Embedsmænd, Justitsministeren.
Organisationer: Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Domstolene, Dommerudnævnelsesrådet, Højesteret, Folketinget, Staten.
Steder: København, Danmark

Opfordring: Er du en af dem, der er blevet afsløret? Har du været med til at træffe en uheldig afgørelse? Vi opfordrer dig til at komme frem, og redegøre for din andel af sagen. Vi opfordrer dig til at bevise din uskyld. Enten er du retskaffen og hæderværdig eller så er du ikke. Vi kan ikke have en person som dommer eller embedsmand, når personen hverken er ærlig eller redelig. Det er i retssamfundets interesser, at sandheden kommer frem i lyset. Vi betragter din tavshed som en anerkendelse af dit ansvar.

Dokumentation:
Udskrift fra IANA's (ICANN) database over administratorer af landekodedomæner i 1999, med DKnet A/S registreret som administrator af .dk-topdomænet.     Pr. 26/08-1999 var det selskabet DK Hostmaster A/S, tidligere DKnet A/S, CVR nr.18013746, og IKKE brancheforeningen FIL, der var administrator af topdomænet .dk.
Registreringen af DKnet A/S i USA i IANA's database indebar ikke i sig selv nogen tildeling af juridiske rettigheder eller kompetencer til DKnet A/S, hverken fra IANA's side eller fra ISP'ernes side. DKnet A/S' juridiske rettigheder og kompetencer var defineret i en hostmasteraftale med ISP'erne.
 
Det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S, tidligere DKnet A/S, CVR nr.18013746 (Selskabsudskrift fra Erhvervsstyrelsen)     DK Hostmaster A/S (DKnet A/S) havde via delegeringen fra internettets rodzone af .dk til sine navneservere den faktiske kompetence til at administrere .dk, men manglede den juridiske kompetence, da den indgåede hostmasteraftale med ISP'erne var udløbet. Det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S og det DIFO ejede DK Hostmaster A/S er to forskellige selskaber, med hver deres juridiske problemer.
 
Det DIFO ejede DK Hostmaster A/S, skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516, CVR nr. 24210375 (Selskabsudskrift fra Erhvervsstyrelsen).     DK Hostmaster A/S (skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516) købt DKnet A/S' navneservere med delegeringen fra internettets rodzone af .dk og fik den faktiske kompetence til at administrere .dk, men manglede den juridiske kompetence, da der ikke var indgået nogen hostmasteraftale med ISP'erne. Det DIFO ejede DK Hostmaster A/S og det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S er to forskellige selskaber, med hver deres juridiske problemer.
 
Topdomænet .dk på internettets rodservere. Delegering af domænenavne på internettet sker fra navneservercomputer til navneservercomputer. Se delegeringen af .dk på side 17 og 26 af rodzonefilens indhold.     Topdomænet .dk er oprettet i internettets rodsystem på de over 325 navneservercomputere, som ISP'erne verden over stiller til rådighed for internetsamfundet. Internettets rodsystem tilhører ikke USA's regering, men tilhører ISP'erne verden over. Topdomænet .dk var oprindeligt delegeret fra rodsystemet til 2 Unix-computere administreret af DKnet A/S. Delegeringen er overgået til DK Hostmaster A/S' navneservere.
 
Administratoropgaven for .dk er gået direkte fra DKnet A/S til skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516. Dette kan læses i ledelsens årsberetning.     Administratoropgaven for .dk-topdomænet er ikke gået fra DKnet A/S til foreningen DIFO, og derefter fra foreningen DIFO til skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 - nuværende DK Hostmaster A/S. Såvel brancheforeningen FIL som foreningen DIFO har på intet tidspunkt været administrator af topdomænet .dk eller haft nogen domænekundeportefølje eller indgået nogen aftaler med domænenavneregistranter.
 
Foreningen DIFO´s driftsoverenskomst med DK Hostmaster A/S. En ulovlig selvkontrahering med krav om årlige licensbetalinger på ca. 5 mio. kr. for DIFO's opdigtede juridiske rettigheder og kompetencer fra ICANN.     I stedet for at indgå en hostmasteraftale med ISP'erne valgte Mads Bryde Andersen og Martin von Haller Grønbæk på vegne af DIFO og DK Hostmaster A/S at indgå en licensaftale med sig selv på begge sider af bordet, hvor DIFO sælger opdigtede juridiske rettigheder og kompetencer fra ICANN. Betalingerne blev brugt til at købe beskyttelse hos højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og andre involverede i svindlen.
 
Årsregnskab for foreningen DIFO, perioden 1.juli 1999 - 31. december 2000, med ledelsens årsberetning. Her satte klagenævnet spørgsmålstegn ved foreningen DIFO's rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark.     Jon Stokholm, Mads Bryde Andersen, Lene Pagter Kristensen og Kaspar Linkis mfl. har hele tiden vidst, at foreningen DIFO ikke havde de fornødne rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark. Dette hindrede dog ikke dem i at svindle og bedrage med opdigtede rettigheder til fordel for deres bijobsleverandør DIFO.
 
Aftalememorandum af 25. november 1998 mellem USA og ICANN om et DNS-projekt vedr. design, udvikling og afprøvning af procedurer og metoder for fremtidige generiske og private top-domænenavne.     Aftalememorandummet omhandler ikke landekodedomænenavne som f.eks. ».dk«, men omhandler (og har siden dannet grundlag for) oprettelse af generiske topdomænenavne som f.eks. ».biz«, ».info«, ».name«, ».pro« og private topdomænenavne som f.eks. ».jobs«, ».museum«, ».asia«, ».aero«, ».cat«, ».post«, ».tel«, ».travel« mfl.
 
IANA-Kontrakt mellem USA og ICANN vedr. ICANN's koordinering af tildelingen af Internettets tekniske protokolparametre og rapportering om opdatering af kontaktoplysninger vedr. landekodedomænenavne.     ICANN's opgaver i forhold til landekodedomænenavne er begrænset til udarbejdelse af rapporter om anmodninger om opdatering af navneservere og oplysninger om valgte administratorer mv. ICANN har i denne forbindelse udtrykkeligt fået et forbud mod at lave om på de etablerede politiker og har ingen juridiske muligheder til at tildele rettigheder i forhold til landekodedomæner.
 
Forskningsministeriets brev af 8. juli 1998 til brancheforeningen FIL vedr. »omorganisering af den danske hostmaster-funktion« og »Rammeaftale/MoU om hostmaster-funktionen og om ISP’ernes administration af adresser/domænenavne«     Forskningsministeriet havde hverken juridiske rettigheder eller hjemmel til at kunne bestemme over ISP'ernes produkter og ydelser som domænenavne. Forskningsministeriet opfordrede derfor ISP'erne om at regulere sig selv via en overenskomst, en rammeaftale kaldet »Memorandum of Understanding (MoU)«, mellem alle relevante aktører.
 
Østre Landsrets kendelse i sag B-2966-00 med forbud mod foreningen DIFO’s forsøg på at inddrage domænenavnet co.dk fra DMS. Østre Landsret slog fast, at DMS ikke var omfattet af foreningen DIFO’s regelsæt.     Med opdigtede rettigheder og kompetencer fra ICANN og en fiktiv overtagelse af en kundeportefølje fra foreningen FIL vedtog DIFO et regelsæt, som ifølge Mads Bryde Andersen indeholder »en særlige ekspropriationsbestemmelse i § 4, stk. 1«.
Østre Landsret nedlagde et forbud mod DIFO's beslutning om at inddrage co.dk i henhold til regelsættets § 4, stk. 1, da DMS ikke var medlem af DIFO og DIFO ikke havde de fornødne rettigheder og kompetencer.
 
Advokat (nu højesteretsdommer) Jon Stokholms ansøgning om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at påkære Østre Landsrets forbud til Højesteret.     Her gjorde advokat (nu højesteretsdommer) Jon Stokholm usandfærdigt gældende, at foreningen DIFO havde overtaget en kundeportefølje og domænenavneaftaler fra brancheforeningen FIL, og at DIFO havde fået mandat fra ICANN til bl.a. at vedtage et regelsæt om inddragelse af domænenavne og at DIFO afleder sine påståede rettigheder og kompetencer fra ICANN's påståede »faktiske kompetence«.
 
Mette Christensen, Torben Melchior, Hugo Wendler Pedersen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen og Vibeke Rønnes fejlagtige dom til fordel for foreningen DIFO, jf. Højesterets dom af 23. januar 2006.     Her har flere bijobsdommere fusket og svindlet sig frem til den fejlagtige domskonklusion, at foreningen DIFO havde fået rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Sø- og Handelsrettens retsbog af 5. maj 2008.     Efter bevisførelser og dokumentation ved Sø- og Handelsretten har DIFO bindende til retsbogen anerkendt og tilstået, at foreningen hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN, og at foreningen heller ikke har overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL. Men bevisførelsen ved Sø- og Handelsretten ændrede ikke noget ved Højesterets tidligere fejlagtige dom.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Sø- og Handelsrettens dombog af 27. juni 2008.     Selvom DIFO bindende til retsbogen har anerkendt og tilstået hverken at have fået rettigheder eller kompetencer fra ICANN eller overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL, står Højesterets tidligere fejlagtige dom ved magt. Kun højesteretsdommerne selv måtte ophæve den fejlagtige højesteretsdom. Undersottere måtte ikke foretage selvstændige bedømmelser.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Københavns Byrets retsbog af 27. september 2010.     Efter bevisførelser og dokumentation ved Københavns Byret har DIFO på ny, bindende til retsbogen, anerkendt og tilstået, at foreningen hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN, og at foreningen heller ikke har overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL. Men heller ikke bevisførelsen ved Københavns Byret ændrede noget ved Højesterets tidligere fejlagtige dom.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Københavns Byrets dombog af 29. oktober 2010.     DIFO har flere gange, i forskellige vendinger, over for Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og Østre Landsret, anerkendt og tilstået, at DIFO hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN eller overtog nogen kundeportefølje fra FIL. »Det var en fejl!«, gentog DIFO's advokat flere gange. Men lige meget hjalp det. At beviserne peger i den modsatte retning af højesteretsdomme er ikke noget problem for højesteretsdommerne og Domstolsstyrelsen.
 
Betænkning om administration af domænenavne i Danmark nr. 1450. Affattet af Jon Stokholm, Mads Bryde Andersen, Jens Schovsbo, Anette Høyrup, Jane Eis Larsen, Janne Glæsel, Martin von Haller Grønbæk mfl.     Her overdrog foreningen DIFO samtlige af sine opdigtede rettigheder fra ICANN til den danske stat, jf. §§ 2, 6, 11 og 12, og afgav en erklæring om ikke at gøre et erstatningskrav om ekspropriation gældende, såfremt DIFO fik lov til at være administrator af domænenavne i Danmark, jf. pkt. 5.5.2.1 i betænkningen.
 
Høringsnotat vedrørende domæneudvalgets forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Her vildledte Helge Sander Folketinget (på ny) med foreningen DIFO's opdigtede rettigheder fra ICANN.     Helge Sander gjorde gældende, at ICANN havde delegeret .dk-topdomænet til én administrator, DIFO, som i forhold til ICANN vil kunne komme til at være ansvarlig for "overtrædelser" som ISP'erne foretager. Derfor skulle ISP'erne - leverandørerne af domænenavne - ved lov tvangsunderlægges foreningen DIFO's bestemmelser.

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Misbrugte samfundets tillid til det yderste. Prædikede om sandhedspligt og strafansvar mens hun i det skjulte bedrog med opdigtede rettigheder og svigagtige afgørelser.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 1 af 24)

Som modydelse for lukrative bijobs har flere højesteretsdommere og ledende embedsmænd svindlet sig frem til ønskede afgørelser i en sag om omfattende bedrageri og økonomisk kriminalitet.

Her har højesteretsdommere afsagt stribevis af svigagtige domme bygget på en lodret løgn om, at foreningen DIFO, tilbage i 1999, har overtaget internetleverandører i Danmarks kundeporteføljer med ".dk"-domænenavne. Kundeporteføljen genererer i dag en årlig omsætning på ca. 40 millioner kroner.

Læs mere ...
 
Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
Svindlede sig frem til det ønskede domsresultat selvom beviserne pegede i den modsatte retning. Overtrådte sin sandhedspligt og satte svigagtige afgørelser i omløb.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 2 af 24)

Bijobsdommere og andre embedsmænd flokkes som gribbe om foreningen DIFO's millionindtægter fra domænenavne i Danmark. De har guldfeber og gnider sig i hænderne.

For adgangen til pengene og til lukrative vennetjenester kvitterede flere dommere ved at afsige stribevis af svigagtige domme til fordel for DIFO. Her dækkede dommerne kraftigt over foreningen DIFO's opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark.

Læs mere ...
 
Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Danmarks Victor Lustig: Solgte licens for opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark og svindlede for millioner. Købte sig beskyttelse hos højesteretsdommere.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 3 af 24)

Sådan gjorde højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis

Med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark svindlede juraprofessor Mads Bryde Andersen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen sig til ISP'ernes domænekundeporteføljer og til registranternes rettigheder til deres domænenavne i Danmark.

Efter at have erklæret ISP'erne som værende »mellemhandlere« af ISP'ernes egne produkter og ydelser til deres respektive kunder - domænenavne til internetbrugere - indledte juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans forening DIFO et angreb mod Digital Marketing Support ApS (DMS) med henblik på en tvangsovertagelse af domænenavne-registreringsservicen med .co.dk.

Læs mere ...

Folkedomstolen.org er sponsoreret af bl.a. www.dansk.net.

Hvad er magtmisbrug?
  • Magtmisbrug er et ord sammensatte af "magt" og "misbrug", og står for misbrug af magt, for eksempel fra en embedsmands side.

  • Definition på Magt: det at have position og midler til at kunne bestemme over andre eller til at kunne styre forløb eller begivenheder.

  • Definition på Misbrug: det at bruge noget eller nogen på en utilsigtet, umoralsk eller ulovlig måde.

  • Hvis der gøres overdreven eller forkert brug af magt opstår begrebet ”magtmisbrug”, som er et negativt ladet begreb.

  • Magtmisbrug hænger ofte sammen med svindel og korruption.
Hvad er korruption?
  • Korruption (fra latin corruptio, corrumpere) betyder "fordærvet tilstand, forfald eller bestikkelse".

  • Korruption er noget negativt, noget fordækt og noget ulovligt. Korruption består i, at en betroet embedsmand eller tillidsmand i det skjulte modtager fordele eller penge enten for at træde i funktion, for at undlade at træde i funktion eller for at misbruge sin betroede stilling.

  • Korruption defineres som "Misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld", altså misbrug af en embedsstilling til privat berigelse. Korruption har store negative økonomiske konsekvenser, bl.a. effektivitetstab, idet misbruget fjerner en del af økonomien fra den frie konkurrence.

  • Når man gør en embedsmand en vennetjeneste, så er formålet selvfølgelig at få en modydelse i form af f.eks. positiv særbehandling, indflydelse eller en favorabel afgørelse. Og det kaldes korruption.

  • Korruption blandt embedsmænd i Danmark foregår typisk via vennetjenester og bijobberi. Her er det landets dommere, med højesteretsdommerne i spidsen, som er mest berygtet for deres vennetjenester og bijobberi.

  • Korruption er et ømtåleligt emne i Danmark. Det foregår i forskellige forklædninger hver eneste dag i det offentlige Danmark, hvor embedsmænd søger en balance mellem deres trang til at opnå fordele og angsten for at blive afsløret.

  • Korruption er strafbart,jf. straffelovens §122, §144-146 og 155. Embedsmænd kan straffes for mandatsvig og deres modparter for medvirken.

  • Straffelovens § 122. Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

  • Straffelovens § 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

  • Straffelovens § 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel indtil 2 år

  • Straffelovens § 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

  • Straffelovens § 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.