Fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt
»Hvis danskerne fortsat skal have tillid til folkestyret i Danmark, så er det helt afgørende at evt. magtmisbrug kommer frem i lyset«
Embedsmænd og magtmisbrug
Magtens tredeling, med den lovgivende, udøvende og dømmende magt, fungerer ikke uden problemer i Danmark.
Penge og magt kan korrumpere hvem som helst, også embedsmænd som højesteretsdommere og ministre.
Derfor er det vigtigt i en retsstat, at justitsvæsenet og domstolene fungerer efter hensigten, og at de er helt uafhængige af interesser. Desværre har dommernes omfattende bijobberi og deres evige jagt på ekstra penge ændret fundamentalt på dette i Danmark.
Danmark er et land med en solid demokratisk kultur. Men det danske justitsvæsen fungerer ikke når det gælder embedsmændenes magtmisbrug, korruption og svindel. Her dækker embedsmændene kraftigt over hinanden. Hvor embedsmændene skulle tjene samfundet, tjener de i stedet på samfundet.
Tabu
Korruption og svindel i det offentlige er nærmest et tabu i Danmark, selvom der i stor stil bliver svindlet, hele vejen til Højesteret. Og der er tale om en udbredt form for kriminalitet, som har stået på i årevis, uden at de skiftende justitsministre eller politiet har gjort noget reelt for at komme problemet til livs. Dette er svært foreneligt med de retsstatsprincipper, som landets embedsmænd skal virke under.
Vi kan ikke leve med, at der er nogen, som lukker øjnene for problemet. Selvom nogle dommere og andre embedsmænd er blevet afsløret, så har det ikke fået nogen juridisk konsekvens for dem. Det hører ikke hjemme i et retssamfund som det danske. Det er simpelthen uacceptabelt. Man må ikke begå ulovligheder som embedsmand - punktum.
Regerings ansvar
Embedsmænd, der svindler, skal anholdes og stilles til ansvar for deres gerninger. Dette skal statueres klart og utvetydigt over for enhver embedsmand. Dommere, der svindler, er ganske enkelt ynkelige og patetiske, og skal anholdes.
Det er regeringens ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op i den usunde kultur, der bygger på vennetjenester og svindel, som er i tiltagende vækst i embedsmændsmiljøet, og som er ved at blive standarden i Danmark.
Det er regeringens ansvar at værne om retssamfundet og sikre, at retfærdigheden sker fyldest i samfundet.
Absolut magt, absolut korruption
Højesteret i København
Her lægger dommerne navn til hvad som helst - bare det giver bijobs og vennetjenester. Her bliver enhver tillid misbrugt. Et sted, hvor omfattende bijobberi, magtmisbrug og svindel er udbredt og skal bekæmpes med alle midler.
Svindel ved de danske domstole, navnlig ved Højesteret, skyldes i sidste ende dommernes grådighed og deres omfattende bijobberi og deres afhængighed til ekstra indtægter fra bijobsleverandører.
For en bijobshungrede dommer, handler det først og fremmest om at sikre sig en ekstra indtægt eller en omsættelig vennetjeneste, frem for at sikre retssamfundets principper.
Bundet af skyldige vennetjenester
Aldrig før har der været samlet så megen dokumentation for organiseret svindel ved domstolene, særligt Højesteret. Mange af landets dommere og andre højtplacerede embedsmænd er ganske enkelt bundet af skyldige vennetjenester i de netværk, de er en del af. Herfra begår de grov berigelseskriminalitet, udplyndrer borgere og virksomheder for formuer og dækker sig ind med svigagtige afgørelser.
At højesteretsdommerne selv anser det for at være redeligt og acceptabelt, at de - i kraft af deres embede - sælger sig selv til højestbydende, samtidig med at de åbenlyst afsiger ikke-fyldestgørende, kryptiske og fejlagtige domme til fordel for deres købere, er ganske ubegribeligt.
Konstrueret virkelighed og udenomssnak
Sandhed, hæderlighed og retfærdighed har ikke nogen reel betydning for nogle af landets dommere. Modsat den verden, som almindelige borgere kender til, handler det slet ikke om realiteter, når man træder ind i dommernes verden.
Her drejer det sig primært om konstrueret virkelighed, udenomssnak og løgn. Her drejer det sig kun om at finde frem til tricks og fiduser. Fakta, sandhed og realiteter er nogle af de sidste ting, som mange af landets dommere ønsker at forholde sig til.
Og dommernes - især højesteretsdommernes - stigende brug af falske lodder på vægtskålen, når der skal træffes afgørelser, er et alvorlig problem for et retssamfund som det danske.
Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal afdækkes. Og højesteretsdommernes magtmisbrug og svindel skal indgående dokumenteres og bekæmpes med alle midler.
Organiseret svindel i forbindelse med bijobberi
Penge - penge - penge
Penge og vennetjenester: fristelser, som mange dommere og andre embedsmænd har svært ved at modstå. Højesteretsdommere sælges til højestbydende.
Vi starter med konkrete eksempler. Vi starter med et bijobsnetværk styret af højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis og juraprofessor Mads Bryde Andersen.
Gennem tilbud om bijobs til netværkets medlemmer har juraprofessor Mads Bryde Andersen ved organiseret svindel og forsætlige retskrænkelser uretmæssigt skaffet foreningen DIFO, som Mads Bryde Andersen selv var formand for, adgang til ca. 40 millioner kroner om året og fået afsagt stribevis af svigagtige domme, navnlig højesteretsdommene gengivet i UfR.2006.1189H, UfR.2008.2785H og UfR.2010.1942H.
Overtalt med millioner af kroner
Et årligt svindeludbytte på 4-5 millioner kroner til deling blandt de involverede dommere og andre embedsmænd, opkrævet i fiktiv licens pr. domænenavn registreret i Danmark, har øjensynligt talt sit overbevisende sprog hos højesteretsdommerne.
Foreningen DIFO har årligt opkrævet licens af hvert eneste .dk-domænenavne. For at kunne opkræve licens for noget skal man have licensrettigheder til det. Foreningen DIFO har ikke på noget tidspunkt haft licensrettigheder til .dk-domænenavne.
Uden højesteretsdommernes økonomiske interesser i sagerne og deres medvirken til bedrageriet, ville millionsvindlen for længst være blevet stoppet, jf. en afgørelse herom fra Østre Landsret allerede i 2002.
Styret fra Højesteret
Men svindlen med DIFO's opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark og forsøg på at dække over svindlen blev styret fra selveste Højesteret, med dommernes reelle chef som bagmand.
Som formand for Dommerudnævnelsesrådet og formand for Den Særlige Klageret sad højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen ved roret, når en dommer skulle ansættes, forfremmes eller afskediges. Hun var dommernes reelle chef.
Mange dommere, herunder flere højesteretsdommere, har Lene Pagter Kristensen at takke for deres dommertitel. Sikkert nærer det en betydelig loyalitet over for hende.
Chefen og hendes netværk
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Misbrugte samfundets tillid og svindlede sig til penge og magt. Førte et dobbeltliv. Prædikede om sandhedspligt mens hun i det skjulte fremskaffede svigagtige domme til at dække over millionbedrageri med opdigtede rettigheder.
Som chef med kompetence til at kunne forfremme eller afskedige enhver dommer i landet, herunder retspræsidenter, har højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk kunnet manipulere sig frem til en del svindel ved domstolene, hvor de efterhånden har anskaffet sig en hær af loyale støtter, som vil kæmpe til det sidste for deres mere eller mindre berettigede privilegier.
Derfor har det ikke været noget problem for højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk at få kollegerne til at "misforstå" sagerne om foreningen DIFO, hvor dommerne belejligt ikke har været i stand til at bedømme et simpelt spørgsmål om en forenings rettigheder og kompetencer efter de gældende danske foreningsretlige regler.
Svindlede sig frem til de ønskede resultater
Højesteretsdommerne har i stedet svigagtigt fastslået, at foreningen DIFO har overtaget en kundeportefølje og domænenavneaftaler fra Internetbrancheforeningen FIL, og at foreningen DIFO derudover har fået delegeret rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark fra den amerikanske organisation ICANN.
Men beviserne i sagen fortæller en helt anden historie.
-
Internetbrancheforeningen FIL har aldrig haft nogen kundeportefølje eller aftaler med domænenavneregistranter at overdrage til foreningen DIFO og har heller ikke overdraget noget som helst til DIFO.
-
Den amerikanske organisation ICANN har hverken haft den fornødne kompetence til at kunne delegere de opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark til foreningen DIFO eller har delegeret nogle som helst kompetencer eller rettigheder eller andet til DIFO.
Ikke desto mindre er landets højesteretsdommere flere gange blevet enige med hinanden om, at foreningen DIFO har overtaget en kundeportefølje fra Internetbrancheforeningen FIL og at DIFO derudover har fået delegeret rettigheder og kompetencer fra den amerikanske organisation ICANN.
En "fejl", der ikke må rettes
Efter omfattende dokumentation ved flere retssager gennem 13 år indrømmer foreningen DIFO nu, at DIFO hverken har overtaget nogen kundeportefølje eller rettigheder eller andet fra brancheforeningen FIL. Og DIFO anerkender hverken at have fået delegeret rettigheder eller kompetencer eller andet fra den amerikanske organisation ICANN.
Det hele var en "fejl", siger DIFO's advokat. For beviserne for svindlen med den opdigtede overtagelse af en ikke-eksisterende kundeportefølje fra brancheforeningen FIL og svindlen med opdigtede rettigheder og kompetencer fra ICANN er der, og kan til enhver tid føres frem. Derfor har foreningen DIFO og advokaten ikke andre kort at spille end at påberåbe sig, at det var en "fejl".
Demonstration af absolut magtmisbrug
Mens stifteren af foreningen DIFO, juraprofessor Mads Bryde Andersen via sin advokat påberåber sig "fejl", gør højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes kolleger det stik modsatte. Som det bliver dokumenteret her på Folkedomstolen.org, har højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes dommerkolleger gjort alt hvad de kan, for at dække over den omfattende svindel, der har fundet sted.
Højesteretsdommerne har indtil videre fastholdt, at de svigagtige højesteretsdomme afsagt til fordel for foreningen DIFO står ved magt, så længe højesteretsdommerne ikke selv har omgjort dommene. Kun højesteretsdommerne selv kan omgøre deres egne svigagtige domme afsagt til fordel for deres bijobsleverandører. Og det har de nuværende højesteretsdommere ikke tænkt sig at gøre.
Med al tydelighed demonstrerer højesteretsdommerne, hvorledes de misbruger deres absolutte domstolsmagt til at svindle til fordel for deres bijobsleverandører og hvorledes de efterfølgende dækker over svindlen.
Så længe nogle dommere tror, at de har absolut magt, vil de blive ved med at gøre som det passer dem - indtil borgerne griber ind, og på den ene eller den anden måde får svindlerne fjernet. Ingen borger har interesse i, at der bliver udstedt falske og svigagtige domme i samfundet.
Øjensynligt kræver det nye - og forhåbentligt hæderlige - højesteretsdommere at ophæve svigagtige højesteretsdomme.
Danmarks største IT-svindelnummer siden IT-Factory A/S
Bijobsforeningen DIFO's tryllekunst
Svindlede på begge sider af bordet og fremtryllede millioner i licensbetalinger for fuldstændigt opdigtede rettigheder. Købte sig beskyttelse hos højesteretsdommere.
På den ene side narrede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO internetsamfundet og den amerikanske organisation ICANN til at tro, at det var internetleverandørerne i Danmark selv, der havde givet deres mandat til foreningen DIFO til at handle på vegne af internetleverandørerne i Danmark.
På den anden side narrede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO internetleverandørerne i Danmark til at tro, at det var den amerikanske organisation ICANN, der havde tildelt foreningen DIFO de rettigheder og kompetencer, som DIFO påstod at have fået delegeret i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark.
Manden i midten
På denne måde manøvrerede højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen og deres forening DIFO sig ind i en position i midten - mellem ICANN i USA og internetleverandørerne i Danmark - og siden 1999 har de svindlet og bedraget på begge sider af bordet og opkrævet millioner af kroner i licens for fuldstændigt opdigtede rettigheder.
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen manøvrerede sig således til pengekassen med indtægter fra de danske internetleverandørers salg af domænenavne til deres respektive domænekunder i Danmark.
Adgang til over 500 millioner kroner
Ca. 40 mio. kroner om året fik højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk skaffet sig adgang til. Så meget indbringer domænenavnene i Danmark. Herefter var det kun en formalitet, at foreningen DIFO årligt tog sig godt betalt i licens for foreningens fuldstændigt opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark. DIFO opkræver ca. 4-5 millioner kroner om året i licens.
Og licensbetalingerne for de fiktive rettigheder fra ICANN gik direkte til betaling af højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis og andre involverede i svindlen.
Bijobsnetværket har indtil videre, i dette svindelnummer alene, uretmæssigt skaffet sig uhindret adgang til ca. 500 millioner kroner og uretmæssigt fået rettigheder og kompetencer og magt over en hel branche, internetleverandørerne i Danmark, som bijobsnetværket og deres forening DIFO i realiteten intet har at gøre med.
Bagerne og Wienerbrød
Bijobsnetværket bag foreningen DIFO kunne for så vidt have valgt at bedrage f.eks. bagerne i Danmark med opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til f.eks. betegnelsen Wienerbrød, som bijobsnetværket skulle have fået delegeret fra en organisation i Østrig, der skulle berettige DIFO til at opkræve licensbetalinger pr. Wienerbrød solgt i Danmark.
Hverken USA eller Østrig har patent på henholdsvis Internet/domænenavne eller Wienerbrød.
Ligesom foreningen DIFO hverken kan eller har fået delegeret rettigheder eller kompetencer i forhold til Wienerbrød i Danmark, har foreningen heller ikke kunnet få delegeret rettigheder eller kompetencer fra USA i forhold til Internettet eller domænenavne i Danmark.
Alt omkring foreningen DIFO's forretning er opdigtet og tildækket. Og det har nu været nemt og mere praktisk for DIFO og højesteretsdommerne at bedrage Digital Marketing Support ApS og andre internetleverandører og køberne af domænenavne i Danmark med opdigtede rettigheder fra USA end at bedrage f.eks. bagerne i Danmark og køberne af Wienerbrød med opdigtede rettigheder fra Østrig.
En simpel forening
Højesteretsdommerne tog ikke fejl i dommene gengivet i UfR.2006.1189H, UfR.2008.2785H og UfR.2010.1942H. De svindlede sig frem til det ønskede domsresultat og dækkede derefter kraftigt over hinanden og over bijobsleverandøren, DIFO. Samtlige begæringer om genoptagelse af de svigagtige domme er blevet afvist.
Foreningen DIFO har alene haft de samme rettigheder og kompetencer som en hvilken som helst anden forening i Danmark, f.eks. "Dansk Forening for Voldgift", "Foreningen Far", "Dansk Psykolog Forening", "Foreningen FIL" eller foreningerne i "VL Grupperne".
Men takket været højesteretsdommernes bijobberi, magtmisbrug og organiserede svindel har foreningen DIFO siden år 2000 kunne hævde at have fået rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark. Det har gjort det muligt for DIFO at oprette et monopol på domænenavnemarkedet i Danmark, opkræve licensbetalinger for opdigtede rettigheder til danske domænenavne, fastsætte vilkår og priser for registrering af domænenavne i Danmark.
En dommer har hverken brug for et brækjern eller en pistol for at begå millionrøveri eller anden grov berigelseskriminalitet
Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
At dommere ikke må svindle betyder ikke, at de rent faktisk ikke svindler til fordel for kolleger og bijobsleverandører. Løj og satte falske/svigagtige afgørelser i omløb.
Det kræver overraskende lidt fra en dommers side, at styre og fordreje en sag i den retning, som dommeren ønsker.
En uærlig dommer kan eksempelvis forhale eller obstruere en sags behandling, forhindre fremlæggelse af beviser, ignorere eller undertrykke fremlagte beviser, fordreje regler og procedurer, opdigte fakta eller ignorere faktiske omstændigheder, tillade ugyldige krav eller afvise gyldige krav, nægte optagelse af vidneforklaringer, mistolke processkrifter, anvende irrelevante love eller regler, stille illusoriske krav.
Når en dommer gør disse ting, begår dommeren en forbrydelse. Og det er uden betydning, om det betragtes som en mindre eller en stor forbrydelse. Det er en forbrydelse, der har den samme effektive og ødelæggende effekt, nemlig at svindle sig frem til et ønsket resultat til skade for nogen.
Har altid ret
Det er en kendsgerning, at højesteretsdommerne anser sig selv for altid at have ret. Om højesteretsdommerne når frem til det ene resultat eller det modsatte, er i og for sig ligegyldigt for dem. De har ret i begge tilfælde, for det er en højesteretsdom, de har afsagt. De forventer derfor ikke, at borgerne kan gøre noget ved dommen.
Derfor kan højesteretsdommerne lige så godt, uden at bekymre sig om afdækning af fakta og om rigtighed af deres præmisser, træffe afgørelser til fordel for deres bijobsleverandører og få modydelser derfra. Hvilket de også har gjort i talrige tilfælde.
Mestrene
Som mange andre domme fra landets mestre i bijobberi, indeholder højesteretsdommene i DIFO-sagerne ikke nogen afdækning af konkrete fakta i de to bærende præmisser, som dommene bygger på:
-
Internetbrancheforeningen FILs påståede domænekundeportefølje, hvad bestod denne kundeportefølje af? Hvornår og hvordan overtog DIFO den påståede kundeportefølje fra brancheforeningen FIL?
-
Den amerikanske organisation ICANN, hvad har den af rettigheder og kompetencer i Danmark? Hvornår og hvordan delegerede den amerikanske organisation ICANN rettigheder og kompetencer til foreningen DIFO?
Ingen af disse spørgsmål er forsøgt besvaret i dommene, for de to bærende præmisser er opdigtet.
Aftalt spil, konstrueret virkelighed, iscenesat teater til skue for borgere, løgn, svindel og bedrag er hvad, der er foregået i DIFO-sagerne. Borgere og virksomheder er i årevis blevet snydt og bedraget ved landets domstole så vandet driver. Dette skal stoppes.
Korruption
Korruption kan tage en meget subtil form, uden dog at miste sin ødelæggende effekt.
Når man tænker på en "korrupt" dommer, tænker mange ofte på en, der handler domme for kontanter. Men denne indlysende form for korruption er sjælden i Europa.
Derfor skal den pilrådne kultur i dommermiljøet, hvor dommere med grænseløs opfindsomhed svindler, nedbrydes og kommes til livs. Borgere skal ikke betragtes som værende dumme, blot fordi de er lovlydige og retter sig efter dommernes bestemmelser og afgørelser.
Borgernes bekymring i relation til højesteretsdommernes bijobberi har hele tiden været begrundet, men har været tidskrævende og bekostelig at dokumentere.
Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal bekæmpes
Domstolsstyrelsen i København
Et offentligt eksperiment af 1. juli 1999, som kulminerede med ansvarsløshed, magtmisbrug og organiseret svindel. Dommere købes til højestbydende på det sorte marked.
Vi kan på ingen måde acceptere, at der bliver svindlet ved landets offentlige kontorer. Det er en statsundergravende virksomhed, når centralt placeret embedsmænd som højesteretsdommere svindler.
Dette skal stoppes med alle midler.
Og det kan ikke understreges nok, at det er en samfundsundergravende virksomhed og en misforstået korpsånd, når dommere og andre embedsmænd holder hånden over hinanden, for på denne måde at oparbejde tilgodehavender hos hinanden, i tilfælde af, at de selv skulle blive taget. Herved opretholdes en uendelig kæde af magtmisbrug og svindel blandt embedsmændene.
Højesteretsdommernes fremgangsmåde, hvor de i ekstrem grad forsøger at opretholde gyldigheden af åbenlyst fejlagtige - eller rettere svigagtige - afgørelser, illustrerer tydeligt behovet for sundere moral og etik og selvransagelse blandt landets dommere.
Skatteydernes penge
Spørgsmålet er, hvor mange dommere og andre embedsmænd, der er involveret i denne lukrative svindelaktivitet, og hvor mange borgere og virksomheder, svindelnetværket har udplyndret siden den 1. juli 1999, hvor Domstolsstyrelsen blev oprettet som en ny, selvstændig statsinstitution, og hvor Lene Pagter Kristensen og hendes netværk fik magt over landets dommere.
Danmark er en retsstat og et demokrati. Skatteydernes penge og det offentlige retsapparat skal ikke kunne bruges til at begå eller til at dække over økonomisk kriminalitet. Derfor indleder vi kampagnen mod embedsmændenes magtmisbrug, korruption og svindel ved Højesteret.
Alvorlige forhindringer
Med højesteretsdommernes bijobsnetværk ved domstolsmagten er der lagt meget alvorlige forhindringer i vejen for, at domstolene - og dermed grundlaget for retsstaten - kan fungere efter hensigten.
Magtmisbrug og svindel i det offentlige skal bekæmpes med alle midler. Det er helt afgørende for borgernes opbakning til embedsmændenes arbejde, at sager om korruption og svindel i det offentlige bliver undersøgt til bunds, og at de rådne æbler bliver fjernet fra kurven.
Statsministerens ord
»Hvis danskerne fortsat skal have tillid til folkestyret i Danmark, så er det helt afgørende at eventuelt magtmisbrug kommer frem i lyset« har statsminister Helle Thorning-Schmidt udtalt.
Vi ved, at den måde dommere behandler sager på, ikke altid er en ordentlig måde. Derfor kan tingene gøres endnu bedre, hvis problemerne dokumenteres.
Lad os komme i gang, på en effektiv måde, og få rystet magtmisbrug og svindeldjævlen ud af embedsmændene. Offentligheden har krav på indsigt i embedsmændenes forvaltning af embedet.
Velkommen til Folkedomstolen og dokumentation af magtmisbrug og svindel i Danmark.
Emne: Dommerbijobberi, Korruption, Magtmisbrug, Svindel, Bedrageri, Retssager, Skueprocesser.
Personer: Højesteretsdommere, Embedsmænd, Justitsministeren.
Organisationer: Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Domstolene, Dommerudnævnelsesrådet, Højesteret,
Folketinget, Staten.
Steder: København, Danmark
|