Hvad er korruption?
  • Korruption (fra latin corruptio, corrumpere) betyder "fordærvet tilstand, forfald eller bestikkelse".

  • Korruption er noget negativt, noget fordækt og noget ulovligt. Korruption består i, at en betroet embedsmand eller tillidsmand i det skjulte modtager fordele eller penge enten for at træde i funktion, for at undlade at træde i funktion eller for at misbruge sin betroede stilling.

  • Korruption defineres som "Misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld", altså misbrug af en embedsstilling til privat berigelse. Korruption har store negative økonomiske konsekvenser, bl.a. effektivitetstab, idet misbruget fjerner en del af økonomien fra den frie konkurrence.

  • Når man gør en embedsmand en vennetjeneste, så er formålet selvfølgelig at få en modydelse i form af f.eks. positiv særbehandling, indflydelse eller en favorabel afgørelse. Og det kaldes korruption.

  • Korruption blandt embedsmænd i Danmark foregår typisk via vennetjenester og bijobberi. Her er det landets dommere, med højesteretsdommerne i spidsen, som er mest berygtet for deres vennetjenester og bijobberi.

  • Korruption er et ømtåleligt emne i Danmark. Det foregår i forskellige forklædninger hver eneste dag i det offentlige Danmark, hvor embedsmænd søger en balance mellem deres trang til at opnå fordele og angsten for at blive afsløret.

  • Korruption er strafbart,jf. straffelovens §122, §144-146 og 155. Embedsmænd kan straffes for mandatsvig og deres modparter for medvirken.

  • Straffelovens § 122. Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

  • Straffelovens § 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

  • Straffelovens § 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel indtil 2 år

  • Straffelovens § 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

  • Straffelovens § 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 1 af 24)

Print Version
Som modydelse for lukrative bijobs har flere højesteretsdommere og ledende embedsmænd svindlet sig frem til ønskede afgørelser i en sag om omfattende bedrageri og økonomisk kriminalitet.

Her har højesteretsdommere afsagt stribevis af svigagtige domme bygget på en lodret løgn om, at foreningen DIFO, tilbage i 1999, har overtaget internetleverandører i Danmarks kundeporteføljer med ".dk"-domænenavne. Kundeporteføljen genererer i dag en årlig omsætning på ca. 40 millioner kroner.

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Misbrugte samfundets tillid til det yderste. Prædikede om sandhedspligt og strafansvar mens hun i det skjulte bedrog med opdigtede rettigheder og svigagtige afgørelser.
Opdigtet overtagelse af kundeportefølje
Højesteretsdommerne har uden dokumentation svigagtigt lagt til grund for deres domme, at foreningen DIFO, stiftet i 1999 af juraprofessor Mads Bryde Andersen, har overtaget DMS' og internetleverandørers domænenavne-kundeporteføljer i Danmark. Overtagelsen af kundeporteføljerne skulle være sket ved en aftale mellem foreningen DIFO og brancheforeningen FIL.

Som begrundelse for den opdigtede aftale om DIFO's overtagelse af domænenavne-kundeportefølje fra brancheforeningen FIL, lagde højesteretsdommerne usandfærdigt til grund, at domænenavne-kundeporteføljerne tilhørte brancheforeningen FIL.

Højesteretsdommerne lagde usandfærdigt til grund, at brancheforeningen FIL havde indgået aftaler med DMS og andre internetleverandører i Danmarks kunder omkring registrering af domænenavne med endelsen ".dk".

Beviser for svindlen er imidlertid dukket op. Foreningen DIFO og højesteretsdommerne har opdigtet hele historien om overtagelse af domænenavne-kundeportefølje fra brancheforeningen FIL. Der har aldrig været nogen aftaler mellem FIL og domænenavneregistranter, som FIL kunne overdrage til DIFO.

Foreningen DIFO og højesteretsdommerne har ganske enkelt svindlet sig til domænenavne-kundeporteføljer, som genererer ca. 40 millioner kroner om år. Det gjorde de ved at bedrage DMS og andre internetleverandører med deres opdigtede overtagelse af kundeportefølje fra FIL og med svigagtige højesteretsdomme.

Opkrævede millioner i licens for opdigtede rettigheder.

Siden årtusindeskiftet har foreningen DIFO, anført af juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans daværende underbo på Stokholmsgade 43 i København, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, årligt opkrævet millioner af kroner i »licens« for de domænenavne, som internetleverandørerne i Danmark har solgt til deres respektive kunder.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen har bygget deres lukrative bijobsvirksomhed med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark på grundlag af to opdigtede historie.

Den ene af historierne går på, at foreningen DIFO har fået en del af sine påståede rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark ved at overtage fra brancheforeningen FIL en domænenavnekundeportefølje og domænenavneregistreringsaftaler, som skulle være indgået mellem domænenavneregistranter i Danmark og brancheforeningen FIL. Det er denne del af svindelhistorierne, som bliver dokumenteret her.

Foreningen DIFO's påståede retsgrundlag

Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Førte sig frem som "ekspert" og svindlede sig til formuer og købte sig beskyttelse hos korrupte højesteretsdommere. Bedrog med opdigtede rettigheder til domænenavne.
Som retsgrundlag for foreningen DIFO's rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark, og retsgrundlag for DIFO's påståede aftaler med indehavere af domænenavne med endelsen ».dk«, har højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og juraprofessor Mads Bryde Andersen siden år 2000 over for landets myndigheder fremført adskillige opdigtede historier.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og deres forening DIFO har anført:
  • 1) at ISP'ernes daværende brancheforening FIL, tilbage i årene 1996-1999 var administrator af ».dk« topdomænet,
  • 2) at foreningen DIFO tilbage i september 1999 har overtaget brancheforeningen FIL's påståede domænenavnekundeportefølje,
  • 3) at brancheforeningen FIL havde indgået domænenavneregistreringsaftaler med samtlige registranter af domænenavne under ».dk « topdomænet,
  • 4) at foreningen DIFO har overtaget de domænenavneregistreringsaftaler, som brancheforeningen FIL påstås at have indgået med indehavere af domænenavne med endelsen ».dk«.

Disse fejlagtige udsagn er blevet lagt til grund for adskillige højesteretsdomme.

Faktum

ISP'ernes daværende brancheforening, FIL
ISP'ernes daværende brancheforening, FIL
Koordinerede tekniske/administrative samarbejdsforhold mellem ISP'erne. Havde ingen kundeportefølje eller aftaler med registranter af ".dk"-domænenavne.
Faktum er imidlertid, at brancheforeningen FIL aldrig har været administrator for ».dk« topdomænet.

FIL var en ganske almindelig brancheforening for ISP'erne, og havde til formål at koordinere tekniske eller administrative samarbejdsforhold mellem ISP'erne og at fastlægge vejledende retningslinjer for medlemskredsen.

Brancheforeningen FIL varetog derudover medlemmernes, ISP'ernes, fælles interesser. Brancheforeningen FIL udførte sit arbejde ved bl.a. at koordinere synspunkterne blandt ISP'erne og formulere de generelle vilkår for driften af DK Hostmasterfunktionen.

Det blev selskabet DKnet A/S (cvr nr. 18 01 37 46), som efter en hostmasteraftale med ISP'erne via brancheforeningen FIL, der var administrator af ».dk« topdomænet i 1996-1999.

DKnet A/S var administrator af ».dk« topdomænet på de betingelser, som ISP'erne havde fastsat i hostmasteraftalen. Retsgrundlaget for ISP'ernes adgang til at kunne fastsætte betingelserne for at være administrator af ».dk« topdomænet vender vi tilbage til i en anden artikel.

Faktum

Faktum er det også, at foreningen DIFO hverken i september 1999 eller på noget andet tidspunkt har overtaget nogen kundeportefølje fra brancheforeningen FIL, som ganske enkelt ikke havde nogen som helst kundeportefølje at overdrage til DIFO.

Brancheforeningen FIL havde - ligesom enhver anden forening i Danmark - egne medlemmer, som hver betalte 6.000 kr. årligt i kontingent for at være medlem af brancheforeningen, og som kunne blive ekskluderet, hvis de ikke overholdt det af brancheforeningen fastsatte regelsæt eller branchekodeks.

ISP’ere, der var medlem af brancheforeningen kunne, via deres respektive forretningsbetingelser, implementere det branchekodeks, som var vedtaget i brancheforeningens regi, men brancheforeningen FIL havde på intet tidspunkt egen kundeportefølje af domænenavneregistranter.

FIL havde hverken kundeportefølje eller noget at gøre med domænenavneregistranter eller ISP'ernes kunder. Der var udelukkende tale om almindelig selvregulering, som ISP'erne på frivillig basis kunne vælge at tilslutte sig.

Faktum

Faktum er det derudover, at foreningen DIFO hverken i september 1999 eller på noget andet tidspunkt har overtaget nogle som helst aftaler mellem brancheforeningen FIL og domænenavneregistranter. Sådanne aftaler har aldrig eksisteret.

Kundeporteføljerne eksisterede - og eksisterer fortsat - kun hos ISP'erne, og registreringsaftalerne blev alene indgået mellem ISP'erne og deres respektive domænenavnekunder. Foreningen DIFO og højesteretsdommerne har ganske enkelt opdigtet den påståede overtagelse af kundeportefølje.

Uden de opdigtede rettigheder har foreningen DIFO intet at gøre med ISP'ernes forretninger eller domænekundeporteføljer.

Alene rettigheder og kompetencer i forhold til egne medlemmer

Brancheforeningen FIL havde sine rettigheder og kompetencer i forhold til foreningens egne medlemmer, ganske som en hvilken som helst anden forening i Danmark. FIL havde ikke de rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark, som foreningen DIFO har opdigtet.

Grundet manglende rettigheder og kompetencer i forhold til Internettet og domænenavne i Danmark valgte brancheforeningen FIL at afstå fra rollen som konfliktløser i relation til registrering af domænenavne under ».dk« topdomænet.

Foreningen DIFO har aldrig indgået nogen som helst aftaler med hverken brancheforeningen FIL eller med ISP'erne om overtagelse af ISP'ernes domænekundeporteføljer eller registreringsaftaler eller rettigheder til domænenavne i Danmark.

Brancheforeningen FIL havde desuden ikke nogen kompetence til at kunne overdrage ISP'ernes kundeporteføljer til foreningen DIFO.

Anerkendt ved domstolene, at historierne var opdigtet

Østre Landsrets 7. afdeling
Østre Landsrets 7. afdeling
Magtesløshed eller pligtforsømmelse? Tog afstand fra højesteretsdommernes fremgangsmåde men havde hverken evnen eller viljen til at gøre op med den etablerede svindelkultur.
Efter omfattende retssager har foreningen DIFO, via deres advokat, Mads Berendt, ved domstolene anerkendt, at historierne om brancheforeningen FILs påståede kundeportefølje og om DIFO's overtagelse af kundeportefølje fra FIL, samt om DIFO's overtagelse af aftaler, som skulle være indgået mellem brancheforeningen FIL og domænenavneregistranter, var ganske opdigtet.

Ifølge DIFO's advokat, Mads Berendt, som sammen med hans tidligere kollega Jon Stokholm (nu højesteretsdommer) har repræsenteret DIFO i de årelange retssager, var disse oplysninger om overtagelse af kundeportefølje fra brancheforeningen FIL, helt forkerte. Det bemærkes, at der er her tale om oplysninger, som højesteretsdommerne har lagt til grund for adskillige domme.

Modsiger højesteretsdommerne: »det var en fejl!«

Advokat Mads Berendt er gået så vidt, at han over for Sø- og Handelsretten i 2008 har benægtet, at foreningen DIFO i det hele taget havde påstået eller antydet at have overtaget nogen som helst kundeportefølje eller aftaler fra brancheforeningen FIL.

Over for Københavns Byret i 2010 gjorde advokaten gældende, at det ikke var DIFO men derimod dommerne fra de foregående retssager, som selv havde fundet frem til idéen om, at DIFO skulle have overtaget en kundeportefølje og aftaler og rettigheder fra brancheforeningen FIL.

Ifølge DIFO var det således dommer Mette Christensen fra Sø- og Handelsretten, som havde fundet frem til ideen om den opdigtede overtagelse af kundeportefølje fra foreningen FIL.

Over for Østre Landsret i 2012 slog advokat Mads Berendt fast, at historien om DIFO's påståede overtagelse af kundeportefølje og aftaler og rettigheder fra brancheforeningen FIL var "en fejl".

Systematisk svindel og bedrageri ved domstolene

Advokat Mads Berendt, Lind & Cadovius
Advokat Mads Berendt, Lind & Cadovius
Tilstår efter 13 års bedrageri med en fiktiv kundeportefølje fra FIL: DIFO har ikke overtaget nogen kundeportefølje fra FIL. DIFO har ikke overtaget noget som helst fra FIL
Der kan næppe være tale om "en fejl", når anbringender med DIFO's opdigtede overtagelse af en kundeportefølje fra brancheforeningen FIL har været fremsat af selvsamme advokat Mads Berendt gennem 12-13 år.

Den opdigtede men aldrig dokumenteret historie om DIFO's overtagelse af kundeportefølje fra brancheforeningen FIL, uagtet DMS' gentagende bevisførelser for det modsatte, er blevet lagt til grund for adskillige domme og retsafgørelser, bl.a.

  • 1) Københavns Byrets Kendelse af 28. september 2000 i sag FS 14527/00
  • 2) Østre Landsrets kendelse af 30. august 2002 i sag B-2966-00
  • 3) Sø- og Handelsrettens dom af 15. juni 2004 i sag V-95-02
  • 4) Højesterets dom af 23. januar 2006 (U.2006.1189H)
  • 5) Sø- og Handelsrettens dom af 17. juli 2006 i sag H-34-02 og V-109-03
  • 6) Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 i sag B-1576-05
  • 7) Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2008 i sag V-34-06
  • 8) Højesterets dom af 10. september 2008 i sag 357/206 (U.2008.2785H)
  • 9) Højesterets dom af 20. april 2010 i sag 131/2007 (U.2010.1942H)
  • 10) Københavns Byrets dom af 29. oktober 2010 i sag BS-32C 5218/2007
  • 11) Østre Landsrets dom af 18. juni 2012 i sag B-3336-10
DIFO's bijobs- og svindelnetværket med flere højesteretsdommere er ganske enkelt blevet afsløret i deres årelange svindel og bedrageri og i deres forsøg på at dække over det.

Domstolene har i årevis kendt til DIFO's svindel og bedrageri.

Foreningen DIFO's svindel med en opdigtet overtagelse af kundeportefølje fra brancheforeningen FIL og svindel med opdigtede rettigheder og kompetencer fra ICANN blev dokumenteret for højesteretsdommerne allerede i 2006.

Her valgte højesteretsdommerne ganske overraskende at afsige en dom, som fuldstændig dækkede over svindlen. Højesteretsdommerne har efterfølgende flere gange nægtet at genoptage sagen.

Svindlen blev derefter dokumenteret for Østre Landsret i 2007.
Og igen i 2008 blev svindlen dokumenteret for Sø- og Handelsretten.
Herefter blev svindlen en gang til dokumenteret for Højesteretsdommerne i 2010.
Svindlen blev derefter dokumenteret for Københavns Byret i 2010.
Svindlen blev herefter igen dokumenteret for Østre Landsret i 2012.

Forkert værdigrundlag

Domstolsstyrelsen i København
Domstolsstyrelsen i København
Et offentligt eksperiment af 1. juli 1999, som kulminerede med ansvarsløshed, magtmisbrug og organiseret svindel. Bikuben for korrupte embedsmænd og bijobsleverandører.
Svindlen blev adskillige gange dokumenteret for domstolene og Domstolsstyrelsen.

Men da det er de samme personer, som skulle gøre noget ved problemet, som selv står bag problemet, har dommerne og embedsmændene under Domstolsstyrelsen ikke gjort andet end at gøre alt i deres magt for at dække over den organiserede svindel og bedrageriet.

Hvis domstolenes værdigrundlag er svindel og bedrageri og dække over hinandens "fejl", således som det er foregået i DIFO-sagerne, så giver det slet ikke nogen mening at rette sig efter domme afsagt af danske dommere.

Og det giver overhovedet ikke nogen mening, at samme dommere dømmer andre, f.eks. borgermester Peter Brixtofte eller direktør Stein Bagger, som efter straffeloven "kun" har begået småtterier i forhold til dommernes egen svindel og bedrageri, som giver op til 16 års fængsel.

Måske er de dømtes egentlige forbrydelse, at de ikke har tilbud bijobs eller vennetjenester til højesteretsdommere. Så var de aldrig blevet dømt for noget, for ingen vil kunne få "retlige interesser" i at anfægte deres gøremål.

Leverer man bijobs eller anden tjeneste til en højesteretsdommer, kan man roligt regne med at få fuld valuta for pengene. Man får ganske enkelt positiv særbehandling hele vejen igennem kæden. En for alle og alle for en, synes at være dommernes motto.

Dommernes indberetninger om bijobs er en joke. Det er jo ikke navnet af den dommer, der udfører bijob hos en bijobsleverandør, der står på de svigagtige afgørelser, der træffes til fordel for bijobsleverandøren. Dommerne agerer mellemmænd for hinanden, og sørger for, at tvivl og fejl altid kommer bijobsleverandører til gode. Og "fejl" laver dommerne massevis af.  

Selvtægt bør undgås

Farlig udvikling - svindel og uretfærdigheds konsekvens
Farlig udvikling - svindel og uretfærdigheds konsekvens
Omfattende bijobberi, vennetjenester og svindel. Falske og svigagtige afgørelser i omløb. Et korrupt retssystem betyder, at civile ofte ender med at gribe til voldeligt selvtægt.
Magten korrumperer, og har korrumperet dommernes miljø i sådan en grad, at mange af landets dommere er ganske ikke længere i stand til at skelne mellem hvad, der er rigtigt, og hvad, der er forkert.

Organiseret og systematisk svindel, er hvad borgerne nu har fået, efter at dommerne har anmodet om tillid, og borgerne har efterkommet anmodningen.

For mange dommere, gælder det nu kun om at være med i et netværk, der er i stand til at beskytte deres interesser og dække over deres ulovligheder.

Men den stakkede frist, med blanco tillid, som dommerne har fået og misbrugt, er ved at udløbe. Nogle af landets korrupte dommere vil snart få alvorlige problemer med at finde gemmesteder. En rocker eller et bandemedlem, der opdager, at han var blevet snydt af en dommer, vil sandsynligvis ikke svar tilbage med en bouquet blomster til dommeren.

Sikkert er det dog, at flere og flere dommere og andre embedsmænd vil blive afsløret i deres svindel. At der nu er mange svindlere blandt landets dommere og andre embedsmænd betyder nemlig ikke, at borgerne kan acceptere, at domstolenes værdigrundlag i Danmark skal være svindel.

Borgerne er dumme

Nogle af landets dommere og andre embedsmænd har ageret som om, at borgerne var dumme passive nikkedukker, som altid vil affinde sig i hvad som helst. En farlig holdning, som selv totalitærregimer og diktatorer ikke længere skilter med.

Danske borgere skal ikke betragtes som værende dumme, blot fordi de er lovlydige og accepterer at rette sig efter embedsmændenes bestemmelser og dommernes afgørelser. Ikke alt hvad der kommer fra embedsmændene, er sande og rigtige. Og det er ikke kun dommere fra f.eks. USA og Italien, der svindler. Dette er mange borgere udmærket klar over.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før borgerne begynder at gøre noget ved problemet. Man behøver ikke være en atomfysiker for at kunne finde ud af, hvor hen den nuværende udvikling i dommernes grådighed og adfærd bærer, hvis ikke man gør noget effektivt ved problemet med dommernes bijobberi og svindel til fordel for bijobsleverandører.

Borgernes reaktion

Som det er kendt fra udlandet, betyder et korrupt retssystem, at vrede borgere ofte ender med at gribe til voldeligt selvtægt. Dette bør naturligvis undgås i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at selv de mest lovlydige borgere kan blive tilstrækkeligt provokeret til, at de reagerer voldsomt og utilregneligt.

Derfor bør samfundet skride ind over for embedsmændenes retsstridige adfærd og svindel, hvis samfundet seriøs ønsker at beskytte embedsmændene mod selvtægt og vold. Afsløret svindlere skal stå til ansvar for deres gerninger. Det er den bedste beskyttelsesgaranti, som samfundet kan give både embedsmændene og borgerne.

Det er regeringens ansvar at sørge for, at dette sker. Gør de ansvarlige politikere ikke noget ved problemet, må de forvente, at borgerne selv finder alternative løsninger.

Emne: Danske dommere, Dommerbijobberi, Korruption, Magtmisbrug, Svindel, Bedrageri, Retssager, Skueprocesser, Domænenavne, Internetleverandører, ISP'ere.
Personer: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen , Juraprofessor Mads Bryde Andersen, Højesteretsdommer Jon Stokholm , Landsdommer Kaspar Linkis, Advokat Mads Berendt.
Organisationer: Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Domstolene, Dommerudnævnelsesrådet, Højesteret, Foreningen DIFO, DK Hostmaster A/S, DKnet A/S, Foreningen FIL.
Steder: København, Danmark

Opfordring: Er du en af dem, der er blevet afsløret? Har du været med til at træffe en uheldig afgørelse? Vi opfordrer dig til at komme frem, og redegøre for din andel af sagen. Vi opfordrer dig til at bevise din uskyld. Enten er du retskaffen og hæderværdig eller så er du ikke. Vi kan ikke have en person som dommer eller embedsmand, når personen hverken er ærlig eller redelig. Det er i retssamfundets interesser, at sandheden kommer frem i lyset. Vi betragter din tavshed som en anerkendelse af dit ansvar.

Dokumentation:
Udskrift fra IANA's (ICANN) database over administratorer af landekodedomæner i 1999, med DKnet A/S registreret som administrator af .dk-topdomænet.     Pr. 26/08-1999 var det selskabet DK Hostmaster A/S, tidligere DKnet A/S, CVR nr.18013746, og IKKE brancheforeningen FIL, der var administrator af topdomænet .dk.
Registreringen af DKnet A/S i USA i IANA's database indebar ikke i sig selv nogen tildeling af juridiske rettigheder eller kompetencer til DKnet A/S, hverken fra IANA's side eller fra ISP'ernes side. DKnet A/S' juridiske rettigheder og kompetencer var defineret i en hostmasteraftale med ISP'erne.
 
Det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S, tidligere DKnet A/S, CVR nr.18013746 (Selskabsudskrift fra Erhvervsstyrelsen)     DK Hostmaster A/S (DKnet A/S) havde via delegeringen fra internettets rodzone af .dk til sine navneservere den faktiske kompetence til at administrere .dk, men manglede den juridiske kompetence, da den indgåede hostmasteraftale med ISP'erne var udløbet. Det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S og det DIFO ejede DK Hostmaster A/S er to forskellige selskaber, med hver deres juridiske problemer.
 
Det DIFO ejede DK Hostmaster A/S, skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516, CVR nr. 24210375 (Selskabsudskrift fra Erhvervsstyrelsen).     DK Hostmaster A/S (skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516) købt DKnet A/S' navneservere med delegeringen fra internettets rodzone af .dk og fik den faktiske kompetence til at administrere .dk, men manglede den juridiske kompetence, da der ikke var indgået nogen hostmasteraftale med ISP'erne. Det DIFO ejede DK Hostmaster A/S og det Tele Danmark A/S ejede DK Hostmaster A/S er to forskellige selskaber, med hver deres juridiske problemer.
 
Topdomænet .dk på internettets rodservere. Delegering af domænenavne på internettet sker fra navneservercomputer til navneservercomputer. Se delegeringen af .dk på side 17 og 26 af rodzonefilens indhold.     Topdomænet .dk er oprettet i internettets rodsystem på de over 325 navneservercomputere, som ISP'erne verden over stiller til rådighed for internetsamfundet. Internettets rodsystem tilhører ikke USA's regering, men tilhører ISP'erne verden over. Topdomænet .dk var oprindeligt delegeret fra rodsystemet til 2 Unix-computere administreret af DKnet A/S. Delegeringen er overgået til DK Hostmaster A/S' navneservere.
 
Administratoropgaven for .dk er gået direkte fra DKnet A/S til skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516. Dette kan læses i ledelsens årsberetning.     Administratoropgaven for .dk-topdomænet er ikke gået fra DKnet A/S til foreningen DIFO, og derefter fra foreningen DIFO til skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 - nuværende DK Hostmaster A/S. Såvel brancheforeningen FIL som foreningen DIFO har på intet tidspunkt været administrator af topdomænet .dk eller haft nogen domænekundeportefølje eller indgået nogen aftaler med domænenavneregistranter.
 
Foreningen DIFO´s driftsoverenskomst med DK Hostmaster A/S. En ulovlig selvkontrahering med krav om årlige licensbetalinger på ca. 5 mio. kr. for DIFO's opdigtede juridiske rettigheder og kompetencer fra ICANN.     I stedet for at indgå en hostmasteraftale med ISP'erne valgte Mads Bryde Andersen og Martin von Haller Grønbæk på vegne af DIFO og DK Hostmaster A/S at indgå en licensaftale med sig selv på begge sider af bordet, hvor DIFO sælger opdigtede juridiske rettigheder og kompetencer fra ICANN. Betalingerne blev brugt til at købe beskyttelse hos højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og andre involverede i svindlen.
 
Årsregnskab for foreningen DIFO, perioden 1.juli 1999 - 31. december 2000, med ledelsens årsberetning. Her satte klagenævnet spørgsmålstegn ved foreningen DIFO's rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark.     Jon Stokholm, Mads Bryde Andersen, Lene Pagter Kristensen og Kaspar Linkis mfl. har hele tiden vidst, at foreningen DIFO ikke havde de fornødne rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark. Dette hindrede dog ikke dem i at svindle og bedrage med opdigtede rettigheder til fordel for deres bijobsleverandør DIFO.
 
Aftalememorandum af 25. november 1998 mellem USA og ICANN om et DNS-projekt vedr. design, udvikling og afprøvning af procedurer og metoder for fremtidige generiske og private top-domænenavne.     Aftalememorandummet omhandler ikke landekodedomænenavne som f.eks. ».dk«, men omhandler (og har siden dannet grundlag for) oprettelse af generiske topdomænenavne som f.eks. ».biz«, ».info«, ».name«, ».pro« og private topdomænenavne som f.eks. ».jobs«, ».museum«, ».asia«, ».aero«, ».cat«, ».post«, ».tel«, ».travel« mfl.
 
IANA-Kontrakt mellem USA og ICANN vedr. ICANN's koordinering af tildelingen af Internettets tekniske protokolparametre og rapportering om opdatering af kontaktoplysninger vedr. landekodedomænenavne.     ICANN's opgaver i forhold til landekodedomænenavne er begrænset til udarbejdelse af rapporter om anmodninger om opdatering af navneservere og oplysninger om valgte administratorer mv. ICANN har i denne forbindelse udtrykkeligt fået et forbud mod at lave om på de etablerede politiker og har ingen juridiske muligheder til at tildele rettigheder i forhold til landekodedomæner.
 
Forskningsministeriets brev af 8. juli 1998 til brancheforeningen FIL vedr. »omorganisering af den danske hostmaster-funktion« og »Rammeaftale/MoU om hostmaster-funktionen og om ISP’ernes administration af adresser/domænenavne«     Forskningsministeriet havde hverken juridiske rettigheder eller hjemmel til at kunne bestemme over ISP'ernes produkter og ydelser som domænenavne. Forskningsministeriet opfordrede derfor ISP'erne om at regulere sig selv via en overenskomst, en rammeaftale kaldet »Memorandum of Understanding (MoU)«, mellem alle relevante aktører.
 
Østre Landsrets kendelse i sag B-2966-00 med forbud mod foreningen DIFO’s forsøg på at inddrage domænenavnet co.dk fra DMS. Østre Landsret slog fast, at DMS ikke var omfattet af foreningen DIFO’s regelsæt.     Med opdigtede rettigheder og kompetencer fra ICANN og en fiktiv overtagelse af en kundeportefølje fra foreningen FIL vedtog DIFO et regelsæt, som ifølge Mads Bryde Andersen indeholder »en særlige ekspropriationsbestemmelse i § 4, stk. 1«.
Østre Landsret nedlagde et forbud mod DIFO's beslutning om at inddrage co.dk i henhold til regelsættets § 4, stk. 1, da DMS ikke var medlem af DIFO og DIFO ikke havde de fornødne rettigheder og kompetencer.
 
Advokat (nu højesteretsdommer) Jon Stokholms ansøgning om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at påkære Østre Landsrets forbud til Højesteret.     Her gjorde advokat (nu højesteretsdommer) Jon Stokholm usandfærdigt gældende, at foreningen DIFO havde overtaget en kundeportefølje og domænenavneaftaler fra brancheforeningen FIL, og at DIFO havde fået mandat fra ICANN til bl.a. at vedtage et regelsæt om inddragelse af domænenavne og at DIFO afleder sine påståede rettigheder og kompetencer fra ICANN's påståede »faktiske kompetence«.
 
Mette Christensen, Torben Melchior, Hugo Wendler Pedersen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen og Vibeke Rønnes fejlagtige dom til fordel for foreningen DIFO, jf. Højesterets dom af 23. januar 2006.     Her har flere bijobsdommere fusket og svindlet sig frem til den fejlagtige domskonklusion, at foreningen DIFO havde fået rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Sø- og Handelsrettens retsbog af 5. maj 2008.     Efter bevisførelser og dokumentation ved Sø- og Handelsretten har DIFO bindende til retsbogen anerkendt og tilstået, at foreningen hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN, og at foreningen heller ikke har overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL. Men bevisførelsen ved Sø- og Handelsretten ændrede ikke noget ved Højesterets tidligere fejlagtige dom.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Sø- og Handelsrettens dombog af 27. juni 2008.     Selvom DIFO bindende til retsbogen har anerkendt og tilstået hverken at have fået rettigheder eller kompetencer fra ICANN eller overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL, står Højesterets tidligere fejlagtige dom ved magt. Kun højesteretsdommerne selv måtte ophæve den fejlagtige højesteretsdom. Undersottere måtte ikke foretage selvstændige bedømmelser.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Københavns Byrets retsbog af 27. september 2010.     Efter bevisførelser og dokumentation ved Københavns Byret har DIFO på ny, bindende til retsbogen, anerkendt og tilstået, at foreningen hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN, og at foreningen heller ikke har overtaget nogen kundeportefølje eller aftaler fra FIL. Men heller ikke bevisførelsen ved Københavns Byret ændrede noget ved Højesterets tidligere fejlagtige dom.
 
Kejserens nye klæder. DIFO's tilståelser efter Højesteretsdom af 23. januar 2006: Udskrift af Københavns Byrets dombog af 29. oktober 2010.     DIFO har flere gange, i forskellige vendinger, over for Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og Østre Landsret, anerkendt og tilstået, at DIFO hverken fik rettigheder eller kompetencer fra ICANN eller overtog nogen kundeportefølje fra FIL. »Det var en fejl!«, gentog DIFO's advokat flere gange. Men lige meget hjalp det. At beviserne peger i den modsatte retning af højesteretsdomme er ikke noget problem for højesteretsdommerne og Domstolsstyrelsen.
 
Betænkning om administration af domænenavne i Danmark nr. 1450. Affattet af Jon Stokholm, Mads Bryde Andersen, Jens Schovsbo, Anette Høyrup, Jane Eis Larsen, Janne Glæsel, Martin von Haller Grønbæk mfl.     Her overdrog foreningen DIFO samtlige af sine opdigtede rettigheder fra ICANN til den danske stat, jf. §§ 2, 6, 11 og 12, og afgav en erklæring om ikke at gøre et erstatningskrav om ekspropriation gældende, såfremt DIFO fik lov til at være administrator af domænenavne i Danmark, jf. pkt. 5.5.2.1 i betænkningen.
 
Høringsnotat vedrørende domæneudvalgets forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Her vildledte Helge Sander Folketinget (på ny) med foreningen DIFO's opdigtede rettigheder fra ICANN.     Helge Sander gjorde gældende, at ICANN havde delegeret .dk-topdomænet til én administrator, DIFO, som i forhold til ICANN vil kunne komme til at være ansvarlig for "overtrædelser" som ISP'erne foretager. Derfor skulle ISP'erne - leverandørerne af domænenavne - ved lov tvangsunderlægges foreningen DIFO's bestemmelser.

Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
Fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior
Svindlede sig frem til det ønskede domsresultat selvom beviserne pegede i den modsatte retning. Overtrådte sin sandhedspligt og satte svigagtige afgørelser i omløb.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 2 af 24)

Bijobsdommere og andre embedsmænd flokkes som gribbe om foreningen DIFO's millionindtægter fra domænenavne i Danmark. De har guldfeber og gnider sig i hænderne.

For adgangen til pengene og til lukrative vennetjenester kvitterede flere dommere ved at afsige stribevis af svigagtige domme til fordel for DIFO. Her dækkede dommerne kraftigt over foreningen DIFO's opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark.

Læs mere ...
 
Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Juraprofessor Mads Bryde Andersen
Danmarks Victor Lustig: Solgte licens for opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark og svindlede for millioner. Købte sig beskyttelse hos højesteretsdommere.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 3 af 24)

Sådan gjorde højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis

Med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark svindlede juraprofessor Mads Bryde Andersen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen sig til ISP'ernes domænekundeporteføljer og til registranternes rettigheder til deres domænenavne i Danmark.

Efter at have erklæret ISP'erne som værende »mellemhandlere« af ISP'ernes egne produkter og ydelser til deres respektive kunder - domænenavne til internetbrugere - indledte juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans forening DIFO et angreb mod Digital Marketing Support ApS (DMS) med henblik på en tvangsovertagelse af domænenavne-registreringsservicen med .co.dk.

Læs mere ...
 
Domstolsstyrelsen i København
Domstolsstyrelsen i København
En offentlig organisation med en pilrådden kultur. Her er vennetjenester og meddelagtighed i organiseret svindel ofte en sikker genvej til lynkarriere ved domstolene.

Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 4 af 24)

Sådan gjorde dommerne for at svindle og dække over hinanden i mange år uden at blive taget. Københavns Byrets dommeres metoder (del 1 af 8)

Stævning af Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet for omfattende svindel ved domstolene.

Det danske folk er gennem mange år blevet fodret med udenomssnak og halve sandheder i debatten om dommernes bijobberi, som gentagende gange er blevet ledt ud på et sidespor. Debatten har i realiteten hele tiden handlet om den omfattende svindel, der pågår ved landets domstole. Debatten kerne er, at det er helt uacceptabelt, at der bliver svindlet ved de danske domstole.

Læs mere ...

Folkedomstolen.org er sponsoreret af bl.a. www.dansk.net.

Hvad er magtmisbrug?
  • Magtmisbrug er et ord sammensatte af "magt" og "misbrug", og står for misbrug af magt, for eksempel fra en embedsmands side.

  • Definition på Magt: det at have position og midler til at kunne bestemme over andre eller til at kunne styre forløb eller begivenheder.

  • Definition på Misbrug: det at bruge noget eller nogen på en utilsigtet, umoralsk eller ulovlig måde.

  • Hvis der gøres overdreven eller forkert brug af magt opstår begrebet ”magtmisbrug”, som er et negativt ladet begreb.

  • Magtmisbrug hænger ofte sammen med svindel og korruption.
Hvad er svindel og bedrageri?
  • Bedrageri er en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding.

  • Svindel er en kriminel proces hvori en given person anskaffer sig selv økonomiske midler eller andet af personlig eller finansiel værdi. En person der begår svindel kaldes en svindler.

  • Humbug - vil sige noget, der på overfladen måske ser overbevisende ud, men er - behændigt udført - svindel

  • Straffelovens § 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

  • Straffelovens § 280. For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab
    1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller
    2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.