Hemmeligt netværk med flere højesteretsdommere afsløret i omfattende svindel (del 4 af 24)


Sådan gjorde dommerne for at svindle og dække over hinanden i mange år uden at blive taget. Københavns Byrets dommeres metoder (del 1 af 8)

Stævning af Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet for omfattende svindel ved domstolene.

Det danske folk er gennem mange år blevet fodret med udenomssnak og halve sandheder i debatten om dommernes bijobberi, som gentagende gange er blevet ledt ud på et sidespor. Debatten har i realiteten hele tiden handlet om den omfattende svindel, der pågår ved landets domstole. Debatten kerne er, at det er helt uacceptabelt, at der bliver svindlet ved de danske domstole.

Domstolsstyrelsen i København
Domstolsstyrelsen i København
En offentlig organisation med en pilrådden kultur. Her er vennetjenester og meddelagtighed i organiseret svindel ofte en sikker genvej til lynkarriere ved domstolene.
Stævningen af 3. maj 2011
Ved en stævning af 3. maj 2011 sagsøgte DMS Nilfisk-Advance A/S for uberettiget klage til klagenævnet for domænenavne over registrering af domænenavne, som Nilfisk-Advance A/S selv havde foretaget.

Ved samme stævning anlagde DMS samtidig retssag mod Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og deres bijobsnetværk for svindel og bedrageri med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark og for organiseret svindel i forbindelse med en række afgørelser.

Til opfyldelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr.3, om, at »stævningen skal indeholde sagsøgerens påstand«, har DMS i stævningen af 3. maj 2011 nedlagt 13 påstande, som er affattet således:

PÅSTANDE:

1. de sagsøgte dømmes til at anerkende, at den af Sø- og Handelsretten den 15. juni 2004 afsagte dom i sag V-95-02 og den af dommerne Torben Melchior, Hugo Wendler Pedersen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen og Vibeke Rønne den 23. januar 2006 afsagte dom i sag 356/2004 mellem sagsøger og foreningen DIFO, jf. UFR 2006.1189H, er afsagt på et svigagtig og/eller fejlagtigt grundlag, og at dommene for så vidt er ugyldige.

2. de sagsøgte dømmes til at anerkende, at den af dommerne Per Walsøe, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Michael Rekling afsagte dom af 20. april 2010 i sag 131/2007 mellem sagsøger og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. UfR 2010.1942, er afsagt på et svigagtig og/eller fejlagtigt grundlag, og at dommen for så vidt er ugyldig.

3. de sagsøgte dømmes til at anerkende, at foreningen DIFO ikke på noget som helst tidspunkt har fået de i forhold til .dk-topdomænet påståede delegerede rettigheder eller kompetencer fra ICANN eller har overtaget nogen kundeportefølje fra foreningen FIL, og at samtlige af foreningen DIFO’s påståede rettigheder og kompetencer i forhold til .dk-topdomænet, jf. UFR 2006.1189H og UfR 2008.2785H, har været opdigtede og fiktive.

4. DK Hostmaster A/S dømmes til at anerkende, at foreningen DIFO ingen rettigheder eller kompetencer har haft til at disponere over sagsøgers kundeportefølje under .dk-topdomænet eller til at bemyndige DK Hostmaster A/S i forhold til sagsøgers domænenavne under .dk-topdomænet, og at DK Hostmaster A/S ved købet og overtagelsen fra Tele Danmark Internet A/S af driften af de 2 UNIX-maskiner som Tele Danmark Internet A/S anvendte til at varetage hostmasterfunktionen for sagsøger og andre ISP’ere, ikke har opnået bedre ret end Tele Danmark Internet A/S.

5. de sagsøgte dømmes til at anerkende, at lov nr. 598 af 24. juni 2005, domæneloven, hviler på et urigtigt, falsk og svigagtigt grundlag, og at loven for så vidt er ugyldig.

6. de sagsøgte 1-2, 4-8 dømmes til at anerkende, at de af dommer Michael B. Elmer den 17. juli 2006 afsagte domme i sagerne H34/02, V109/03, V-128-02 og V-25-04 og den af dommerne Poul Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben afsagte dom af 10. september 2008 i sag 357/2006, jf. UfR 2008.2785H, er afsagt på et svigagtig og/eller fejlagtigt grundlag, og at dommene for så vidt er ugyldige.

7. de sagsøgte 1-2, 4-5 dømmes til at anerkende, at den af dommerne Niels Grubbe, Thomas Rørdam og Poul Dahl Jensen afsagte dom af 30. marts 2010 i sag 262/2008 mellem sagsøger og foreningen DIFO og DK Hostmaster A/S, er afsagt på et svigagtig og/eller fejlagtigt grundlag, og at dommen for så vidt er ugyldig.

8. de sagsøgte 3-14 dømmes til at anerkende, at sagsøger har ret til fra de sagsøgte at modtage erstatning for afsætningstab og tab for markedsforstyrrelse opstået som følge af foreningen DIFO’s påståede rettigheder og kompetencer i forhold til .dk-topdomænet og foreningen DIFO v/ Mads Bryde Andersen, Lene Pagter Kristensen og Kaspar Linkis beslutninger og trusler om at inddrage co.dk.

9. Justitsministeren og Domstolsstyrelsen dømmes til at anerkende, at sagsøger har ret til fra Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen at modtage betaling for tab opstået som følge af den foretagne sagsbehandling ved domstolene.

10. de sagsøgte dømmes til at anerkende, at sagsøger har ret til fra de sagsøgte at modtage torterstatning.

11. Mads Bryde Andersen, foreningen DIFO og DK Hostmaster A/S dømmes in solidum til sagsøger at betale 2.500.000 kr. eller andet beløb fastsat af retten i foreløbig erstatning og/eller godtgørelse for de af sagsøger afholdte retsgebyrer og andre omkostninger i forbindelse med retssagerne om foreningen DIFO’s påståede rettigheder og kompetencer i forhold til .dk-topdomænet.

12. de sagsøgte 3-12 og 14 dømmes til at anerkende, at de af Foreningen DIFO’s Klagenævn v/ Lene Pagter Kristensen, Jens Schovsbo, Knud Walberg og Kaspar Linkis den 9. september 2010 og 6. april 2011 trufne afgørelser i forhold til sagsøger er ugyldige.

13. Justitsministeren og Domstolsstyrelsen dømmes til at anerkende, (1) at højesteretsdommernes bijobberi hos de private, jf. højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens bijobberi hos foreningen DIFO, udgør en alvorlig retssikkerhedsbrist som har kompromitteret og/eller umuliggjort højesteretsdommernes uafhængighed i hovedhvervet og givet spillerum til retsstridige domme til fordel for bijobsleverandører som DIFO, jf. UFR 2006.1189H, UfR 2008.2785H og UfR 2010.1942H, og (2) at fremgangsmåden med retsstridige/svigagtige højesteretsdomme til fordel for bijobsleverandører er retsstridigt i forhold til de gældende retlige normer tilvejebragt i henhold til samfundets demokratiske spilleregler fastsat af Folketinget og EMRK artikel 6.1.
Kodeordet for svindel: Formalia ikke overholdt

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis' netværk har siden år 2000 fået afsagt stribevis af svigagtige afgørelser til fordel for deres forbindelser. Hovedparten af disse afgørelser er truffet med begrundelse i formalitet, bygget på ulovlige tricks og grove løgne omkring de faktiske forhold.

Som det fremgår af de 13 fyldestgørende anførte påstande, anfægtede DMS gyldigheden af en række svigagtige domme, som fungerer som fundament for det korthus, som højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og Landsdommer Kaspar Linkis og deres bijobsforening, DIFO, har opbygget.

Ligesom ved de svigagtige afgørelser til fordel for bijobsleverandøren DIFO, som stævningen af 3. maj 2011 drejer sig om, søgte bijobsnetværket at få deres kolleger fra Københavns Byret til at anvende de samme metoder til at få den anlagte sag afgjort ad formalitet, til fordel for bijobsnetværket.

Åbenlys svindel i ledtog med dommere kunne ikke forfølges ved domstolene

Københavns Byret.
Københavns Byret.
Her er vennetjenester og svindel snarere reglen end undtagelsen. Sager om dommeres svindel og indblanding i økonomisk kriminalitet hober sig op. Flere borgere og virksomheder er blevet snydt og bedraget af dommere.
Formålet med stævningen af 3. maj 2011 er at få de sagsøgte i stævningen til at redegøre for, hvordan det kunne lade sig gøre, at foreningen DIFO i så mange år har kunnet klare sig gennem det danske retssystem med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark, med fiktive kompetencer fra USA, med en fiktiv overtagelse af en ikke-eksisterende domænekundeportefølje fra brancheforeningen FIL og med overtagelse af ikke-eksisterende registreringsaftaler mellem FIL og domæneregistranter i Danmark.

Svaret lod ikke vente på sig, men kom hurtigt i form af dommerfuldmægtig Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011, hvor hun ad formalitet afviste stævningen af 3. maj 2011 indeholdende de 13 påstande.

Ifølge dommerfuldmægtig Pia Stokvad, som ulovligt forhindrede, at stævningen af 3. maj 2011 blev forkyndt for de sagsøgte (højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk), har der været en formalitetsfejl ved stævningen.

Og dommerfuldmægtigens beskrivelse af formalitetsfejlen og begrundelse for afvisning af stævningen lyder:

Da sagsøgerens påstande ikke er fyldestgørende anført, besluttede retten at afvise sagen i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 3.
Svindlede for at dække over den omfattende organiserede svindel, der pågår ved domstolene

I et demokratisk samfund står det enhver frit at nedlægge de påstande, som vedkommende finder nødvendigt for at få en sag prøvet ved domstolene. Dette grundlæggende demokratiske retsprincip gælder også i Danmark, hvor staten via dommerne ikke må diktere hvilke påstande, der kan nedlægges ved domstolene.

Dommerne må således ikke uden klar hjemmel udelukke påstande, der er kritisk over for bestemte personer, myndigheder eller organisationer, f.eks. påstande, der er kritisk over for dommere og domstolene i Danmark.

Ifølge retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3 skal dommerne ved modtagelse af en stævning dog sikre sig, at stævningen indeholder mindst en påstand.

Dommerne skal således kontrollere, om en sagsøgers påstand eksisterer i en stævning, men skal derimod ikke godkende påstanden, f.eks. ved at tage stilling til, om hvorvidt påstanden er tillagt eller ej, og om den er gyldig eller ikke gyldig.

Ved at henvise til retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3, som omhandler spørgsmålet om eksistens af en påstand i stævningen, anfører dommerfuldmægtig Pia Stokvad i sin afgørelse således, at stævningen af 3. maj 2011 ikke indeholder sagsøgers påstande (!). Derfor er formalia i henhold til retsplejelovens § 348, stk. 2, nr.3, efter dommerfuldmægtigens opfattelse ikke opfyldt.

Her har vi en embedsmand med sandhedspligt, dommerfuldmægtig Pia Stokvad fra Københavns Byret, som direkte overtræder sandhedspligten og med en lodret løgn omkring eksistensen af de 13 påstande i stævningen af 3. maj 2011 åbenlyst søger at dække over den omfattende organiserede svindel, der pågår ved domstolene.

Og selv hendes forsøg på at fordreje retsplejelovens bestemmelser for at skaffe sig noget, der skulle ligne en lovhjemmel, kiksede. Dommerfuldmægtig Pia Stokvad har benyttet sig af de samme ulovlige tricks, som højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk har anvendt i årevis.

Herved er dommerfuldmægtig Pia Stokvad gået i samme fodspor som hendes øverste chef, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, og har nu selv medvirket til endnu en kriminel handling ved domstolene.

Dommerfuldmægtig Pia Stokvad fra Københavns Byret blev således taget på fersk gerning, mens hun med grove løgne gik i gang med at svindle for at forhindre, at retssagen mod højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk blev realitetsbehandlet ved domstolene.

Dét, som dommerfuldmægtig Pia Stokvad reelt har gjort, er på ny at demonstrere én af de metoder, som kriminelle dommere anvender, når de svindler sig frem til en afgørelse. Her bryder dommerne deres sandhedspligt og bruger ganske enkelt lodrette løgne i deres beskrivelse af kendsgerninger eller faktiske forhold.

I nærværende tilfælde, er det eksistensen af de 13 påstande i stævningen af 3. maj 2011, som dommerfuldmægtig Pia Stokvad direkte har løjet om. Der var påstande, der var særdeles kritiske over for dommere og domstolene i Danmark. Derfor må de ikke nedlægges ved domstolene i Danmark - hvilket er ulovligt og i strid med de demokratiske retsprincipper.

Selvom dommerfuldmægtig Pia Stokvad rent formelt henviste til retsplejelovens specifikke paragraf vedr. påstandenes eksistens i stævningen, så er det de kritiske påstande nedlagt over for dommere og domstolene i Danmark, som dommerfuldmægtig Pia Stokvad ulovligt har forsøgt at få ændret til noget andet. Hendes problem er, at hun ikke har hjemmel til at diktere hvilke påstande, DMS kan nedlægge i en stævning.

Multimillionforretning for kriminelle dommere og deres kunder

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Skaffede sig betydelige ekstraindtægter ved på bijobsmarkedet at sælge sin højesteretsdommerindflydelse til højestbydende.
De 13 påstande, som dommerfuldmægtig Pia Stokvad usandfærdigt hævder, ikke fremgår af stævningen af 3. maj 2011, anfægter de svigagtige afgørelser, som siden år 2000 uretmæssigt har sikret højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar Linkis og deres netværk adgang til 40-50 millioner kroner årligt.

Ved i Københavns Byrets dombog direkte at lyve om eksistensen af de 13 påstande i stævningen af 3. maj 2011 har dommerfuldmægtig Pia Stokvad til fordel for højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og deres netværk svindlet ved domstolene og ulovligt dækket over en økonomisk kriminalitet til en værdi af over en halv milliard kroner.

De enorme værdier, som dommerne kanaliserer frem og tilbage mellem parter ved domstolene, understreger hvorfor det er centralt og altafgørende, at dommere skal være uafhængige, upartiske og hæderlige.

At én enkelt løgn fra en dommerfuldmægtig ved København Byret kan flytte værdier for over en halv milliard kroner i den forkerte retning, understreger det ubegribelige i, at højesteretsdommere i Danmark får lov til at tilbyde sig selv til højestbydende, samtidig med at højesteretsdommerne uden nogen som helst form for kontrol flytter borgernes og virksomhedernes formuer i den retning, som højesteretsdommerne til enhver tid måtte ønske.

Dommerfuldmægtig Pia Stokvad konfronteret med hendes svindel ved domstolene

Dommerfuldmægtig Pia Stokvad, Københavns Byret.
Dommerfuldmægtig Pia Stokvad, Københavns Byret.
Løj og svindlede i et forsøg på at dække over dommeres svindel. Overtrådte sin sandhedsplit og misbrugte dommerembedet i et forsøg på at fremme sin karriere ved domstolene
Efter modtagelse af dommerfuldmægtig Pia Stokvads kendelse af 30. maj 2011 tog DMS telefonisk kontakt til dommerfuldmægtigen den 6. juni 2011 kl. 11.40.

Dommerfuldmægtigen havde sagen i frisk erindring og havde slet ikke brug for sagens nummer for at kunne besvare DMS' henvendelse.

Med henvisning til dommerfuldmægtigens pligt til at vejlede, jf. retsplejelovens bestemmelser, blev dommerfuldmægtigen bedt om at forklare hendes kendelse af 30. maj 2011 og redegøre for, hvorfor hver eneste af de i stævningen nedlagte 13 påstande, efter hendes opfattelse, ikke er fyldestgørende anført i stævningen.

Dommerfuldmægtigen svarede undvigende og kunne ikke påpege nogen konkret påstand, som ikke var fyldestgørende anført i stævningen, men bemærkede, at DMS efter hendes opfattelse ikke kunne få medhold i de nedlagte påstande, hvorfor hun havde valgt at forkorte processen.

Ud over at have ytret hendes kraftige modstand mod DMS’ sagsanlæg mod Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet, især mod, at DMS via domstolene søger at tvinge nogle dommere til at redegøre for afsagte domme, har dommerfuldmægtigen ikke været i stand til at påpege nogen konkret - endsige ubodelig - fejl i de nedlagte påstande, der skulle berettige hendes afgørelse om afvisning af stævningen af 3. maj 2011.

Anmodet om at omgøre den svigagtige afgørelse af 30. maj 2011

Dommerfuldmægtigen blev anmodet om at omgøre sin afgørelse af 30. maj 2011. Det nægtede hun.

Adspurgt om, hvem hun havde drøftet sagen med, inden hendes beslutning om afvisning, svarede hun indledningsvis undvigende. Efter DMS' beskyldninger om meddelagtighed i organiseret svindel og kriminalitet ved domstolene, tilkendegav dommerfuldmægtigen, at hun har drøftet sagen med andre, herunder advokat Mads Berendt som repræsentant for nogle af de sagsøgte.

Hun nægtede at oplyse, hvem i justitsvæsenet, hun havde drøftet sagen med, men oplyste, at højesteretsdommerne var enige med hende. Herefter bemærkede hun, at hun ikke har pligt til at oplyse, hvem hun har drøftet sagen med.

Adspurgt om, hvorledes højesteretsdommerne kunne tage stilling til sagen, når sagen end ikke har været forelagt byretten, svarede dommerfuldmægtigen, at hun ikke mente, at højesteretsdommerne har taget stilling til den konkrete stævning, men at højesteretsdommerne via andre sager gengivet i UfR har taget stilling til sager, der minder om DMS' stævning.

Afgørelsen af 30. maj 2011 kæret til Østre Landsret

Dommerfuldmægtigen kunne dog ikke under telefonsamtalen henvise til nogle sider i UfR, men lovede at henvise til siderne i UfR, såfremt DMS kærede hendes afgørelse.

DMS kærede straks afgørelsen af 30. maj 2011 til retsbogen, jf. retsplejelovens § 393 stk. 4.

Dommerfuldmægtigen oplyste, at det var tilstrækkeligt, at DMS telefonisk havde kæret afgørelsen, og at DMS ikke behøvede at foretage sig yderligere, idet dommerfuldmægtigen ville sende afgørelsen til Østre Landsret med hendes bemærkninger.

DMS bemærkede, at DMS for god ordens skyld også ville fremsende sine synspunkter skriftligt. Herefter sluttede telefonsamtalen af 6. juni 2011.

Byretspræsidenten indforstået med dommernes metoder

Københavns Byrets præsident Søren Axelsen
Københavns Byrets præsident Søren Axelsen
Fraskrev sig ethvert ansvar for dommerfuldmægtig Pia Stokvads handlinger og afviste at gøre noget ved den omfattende svindel, der pågår ved Københavns Byret.
Den 7. juni 2011 fremsendte DMS et brev til Københavns Byrets præsident, Søren Axelsen, og anfægtede dommerfuldmægtig Pia Stokvads kendelse af 30. maj 2011.

I brevet gentog DMS sine synspunkter fremsat under telefonsamtalen af 6. juni 2011 og anmodede om omgørelse af dommerfuldmægtig Pia Stokvads kendelse af 30. maj 2011 og kære til Østre landsret, såfremt kendelsen af 30. maj 2011 ikke blev omgjort.

DMS sluttede skrivelsen til retspræsident Søren Axelsen med følgende passage, som senere blev anset for at være endnu en formalitetsfejl. Skrivelsen fremgår af dokumentationen længere ned.

Såfremt Københavns Byret måtte tiltræde dommerfuldmægtig Pia Stokvads beslutning og fremgangsmåde, anmodes Københavns Byret om at afsige en kendelse, hvor Københavns Byret »fyldestgørende« redegør for, hvorfor hver eneste af de i stævningen nedlagte 13 påstande, ikke er »fyldestgørende anført« i stævningen.
I så fald tjener nærværende skrivelse som foreløbig kære til Østre Landsret af kendelsen.
Ifølge retsplejelovens § 396 skulle dommerfuldmægtig Pia Stokvad inden en uge efter tilførslen til retsbogen den 6. juni 2011 kl.11.40 sende den påkærede afgørelse af 30. maj 2011 til Østre Landsret.

Tilsvarende skulle Københavns Byrets præsident, Søren Axelsen, inden en uge efter modtagelse af DMS' skrivelse af 7. juni 2011 sende den påkærede afgørelse af 30. maj 2011 til Østre Landsret.

Den lovlige frist for, som grundlag for fremsendelse af Københavns Byrets afgørelse af 30. maj 2011 til Østre Landsret, at anvende DMS's skrivelse af 7. juni 2011 til retspræsident Søren Axelsen, udløb en uge efter den 8. juni 2011.

Overtrådte retsplejelovens bestemmelser og handlede ulovligt

Østre Landsret i København.
Østre Landsret i København.
Anerkender ikke at have modtaget en kære af Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011. Kæren skulle være indbragt for Østre Landsret senest en uge efter den 8. juni 2011.
Vel vidende om, at deres historie om manglende eller ikke-gyldige påstande i stævningen af 3. maj 2011 var en lodret løgn, og at stævningen rent faktisk indeholder sagsøgers påstande, i alt 13 fyldestgørende anførte påstande, undlod dommerfuldmægtig Pia Stokvad (som sad i administrationen i Københavns Byret) og hendes chef, byretspræsident Søren Axelsen, at fremsende DMS' kære af afgørelsen af 30. maj 2011 til Østre Landsret.

Dommerfuldmægtig Pia Stokvad og retspræsident Søren Axelsen undlod ganske enkelt - i strid med landets love - at opfylde deres pligt. De sendte aldrig DMS' kære af dommerfuldmægtig Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011 til Østre Landsret.

»Ufuldstændige påstande«

Til sagsøgte nr. 14 i stævningen af 3. maj 2011, Nilfisk-Advance A/S, der fra DMS den 6. maj 2011 havde modtaget en kopi af stævningen af 3. maj 2011 indeholdende de 13 fyldestgørende anførte påstande og derfor undrede sig over, hvorfor stævningen pr. 20. juni 2011 stadig ikke var blevet forkyndt, oplyste dommerfuldmægtig Pia Stokvad og hendes chef, at stævningen af 3. maj 2011 var blevet afvist »på grund af ufuldstændige påstande«.

Med andre ord, dem, der var vidende om, at stævningen rent faktisk indeholder sagsøgers 13 påstande, får en anden løgn historie kylet i hoved. De får at vide, at påstandene rigtig nok er anført i stævningen, men at de er »ufuldstændige« (!). Og der er en formalitetsfejl(!).

Med en kopi af stævningen af 3. maj 2011 indeholdende de 13 fuldstændige og fyldestgørende anførte påstande i hånden, får man et tydeligere indblik i hvilken fremgangsmåde, der blev anvendt i forbindelse med domstolenes behandling af retssagerne om foreningen DIFO's opdigtede rettigheder og kompetencer i forhold til internettet og domænenavne i Danmark.

Pilrådden kultur

Foreningen DIFO i København.
Foreningen DIFO i København.
Svindlede sig til millioner af kroner ved at bedrage med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark. Købte sig beskyttelse hos dommere i et bundkorrupt domstolsystem.
Et billede tegner sig af, hvorledes foreningen DIFO gennem mange år har kunnet klare sig gennem det danske retssystem og fået afsagt flere højesteretsdomme på rigtigheden af en opdigtet historie om delegering af rettigheder og kompetencer fra den amerikanske ICANN og dom på rigtigheden af en fiktiv overtagelse af en ikke-eksisterende kundeportefølje fra brancheforeningen FIL mv.

Stævningen af 3. maj 2011 drejer sig om svindel og bedrageri i ledtog med dommere og om vildledning af Folketinget med en konstrueret virkelighed. På trods af deres fine titler og deres snik-snak om formalitet, er der her tale om gemen kriminelle, som i årevis har svindlet og bedraget mange borgere og virksomheder, som de kynisk har udplyndret for formuer.

I nærværende sag forsøger svindelnetværket så ihærdigt at dække sig ind i forhold til deres svindel og bedrageri med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark, hvor de i flere år groft har svindlet og bedraget ISP'erne og ejerne af domænenavne for flere hundreder millioner kroner.

Dommerfuldmægtig Pia Stokvad har ved den svigagtige afgørelse af 30. maj 2011 igen illustreret den uhyggelige og pilrådden kultur i dommernes lyssky univers, som p.t. er kontrolleret og styret af højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk.

Har du en løsning til, hvordan borgere og virksomheder, på en effektivt måde kan bekæmpe problemet med korrupte og kriminelle embedsmænd, vil vi gerne høre fra dig. Husk, at også du, på egen hånd, kan gøre noget ved problemet. Det er vigtigt, at man engagerer sig i sit samfund.

Emne: Danske dommere, Dommerbijobberi, Korruption, Magtmisbrug, Svindel, Bedrageri, Domænenavne, Internetleverandører, ISP'erne, Domæneloven, Retssager, Skueprocesser.
Personer: Lene Pagter Kristensen, Kaspar Linkis, dommerfuldmægtig Pia Stokvad, byretspræsident Søren Axelsen.
Organisationer: Domstolsstyrelsen, Domstolene, Københavns Byret, Foreningen DIFO, DK Hostmaster A/S, Nilfisk-Advance A/S.
Steder: København, Danmark

Opfordring: Er du en af dem, der er blevet afsløret? Har du været med til at træffe en uheldig afgørelse? Vi opfordrer dig til at komme frem, og redegøre for din andel af sagen. Vi opfordrer dig til at bevise din uskyld. Enten er du retskaffen og hæderværdig eller så er du ikke. Vi kan ikke have en person som dommer eller embedsmand, når personen hverken er ærlig eller redelig. Det er i retssamfundets interesser, at sandheden kommer frem i lyset. Vi betragter din tavshed som en anerkendelse af dit ansvar.

Dokumentation:
Nilfisk-Advance A/S' registrering af domænenavnene nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk.     Den 2. juli 1999 registrerede Nilfisk-Advance A/S domænenavnene nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk ved at indgå registreringsaftaler med selskabets daværende ISP'ere, domænefirmaerne E.dk ApS og SpeedNames A/S. Her ses domænefirmaet E.dk ApS' faktura til Nilfisk-Advance A/S vedr. registrering af domænenavnene.
 
Nilfisk-Advance A/S' betaling for domænenavnene nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk.     Nilfisk-Advance A/S betalt domænefirmaet E.dk ApS' faktura vedr. registrering af domænenavnene ved bankoverførelse. Ingen andre end Nilfisk-Advance A/S selv har anvendt de registrerede domænenavne, som domænenavneselskabet SpeedNames har konfigureret og hostet for Nilfisk-Advance A/S.
 
Nilfisk-Advance A/S' brug af domænenavnene nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk.     Nilfisk-Advance A/S fik nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk til at pege på deres hjemmeside "my.Nilfisk-Advance.com".
 
Nilfisk-Advance A/S' klage til foreningen DIFO's klagenævn v/højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis.     Efter 10 år som ejer og bruger af nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk, klagede Nilfisk-Advance A/S til foreningen DIFO's klagenævn. Nilfisk-Advance A/S rettede sin klage - efter instruks fra DIFO og DK Hostmaster A/S - mod co.dk og Digital Marketing Support (DMS), selvom der ikke var nogen aftaler mellem Nilfisk-Advance A/S og DMS.
 
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, prof., dr.jur. Jens Schovsbo og advokat Knud Walberg afviste Nilfisk-Advance A/S's klage over nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk, men fastholdte "klagen" over co.dk.     Klagenævnet sammensat af højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, Prof., dr.jur. Jens Schovsbo og advokat Knud Wallberg (som repræsenterede DIFO i Østre Landsret i tidligere mislykkede forsøg på at tvangsovertage co.dk) anså Nilfisk-Advance A/S' klagesag som en god mulighed for at inddrage .co.dk til deres bijobsleverandør, DIFO. Derfor fastholdte de, at der var en sag vedr. co.dk.
 
Klagenævnets afgørelse om at inddrage co.dk til foreningen DIFO. Nævnet bestod af landsdommer Kaspar Linkis, prof., dr.jur. Jens Schovsbo, prof., dr. jur. Thomas Riis, Jeppe Juul og Lars Hørberg.     Klagenævnet afviste at behandle klagen over nilfisk.co.dk, nilfiskadvance.co.dk og nilfisk-advance.co.dk men konkluderede, at hverken Nilfisk-Advance A/S eller andre havde registreret deres domænenavne under .co.dk. »Det har formodningen imod sig«. DMS burde have reageret prompte og disponeret over en aftale, som DMS ikke var part i. Derfor skulle co.dk inddrages til DIFO.
 
Stævningen af 3. maj 2011: Ved stævningen sagsøgte DMS Nilfisk-Advance A/S for uberettiget klage til klagenævnet for domænenavne over registrering af domænenavne, som Nilfisk-Advance A/S selv havde foretaget.     Ved samme stævning anlagde DMS samtidig retssag mod Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og deres bijobsnetværk for svindel og bedrageri med opdigtede rettigheder til domænenavne i Danmark og for organiseret svindel i forbindelse med en række afgørelser.
 
Københavns Byret og dommerfuldmægtig Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011, hvor hun ad formalitet afviste stævningen af 3. maj 2011 indeholdende 13 påstande.     Københavns Byret og dommerfuldmægtig Pia Stokvad forhindrede ulovligt, at stævningen mod bl.a. højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og hendes netværk om organiseret svindel, blev behandlet ved domstolene. Formålet med stævningen var få de sagsøgte til at redegøre for, hvordan det kunne lade sig gøre, at DIFO i så mange år har kunnet klare sig gennem det danske retssystem med opdigtede rettigheder og kompetencer.
 
DMS' brev af 7. juni 2011 til Københavns Byrets præsident, Søren Axelsen, hvor DMS anfægtede dommerfuldmægtig Pia Stokvads kendelse af 30. maj 2011.     I brevet gentog DMS sine synspunkter fremsat under telefonsamtalen af 6. juni 2011 med dommerfuldmægtig Pia Stokvad og anmodede om omgørelse af dommerfuldmægtig Pia Stokvads kendelse af 30. maj 2011 og kære til Østre landsret, såfremt kendelsen af 30. maj 2011 ikke blev omgjort.
 
Nilfisk-Advance A/S' henvendelse til Københavns Byret med spørgsmål om, hvorfor stævningen af 3. maj 2011 ikke var blevet forkyndt for selskabet.     Til Nilfisk-Advance A/S, der fra DMS havde modtaget en kopi af stævningen af 3. maj 2011 indeholdende de 13 påstande og derfor undrede sig over, hvorfor stævningen pr. 20. juni 2011 stadig ikke var blevet forkyndt, oplyste dommerfuldmægtig Pia Stokvad og hendes chef, at stævningen af 3. maj 2011 var blevet afvist »på grund af ufuldstændige påstande«.
 
Dommerfuldmægtig Pia Stokvads nye afgørelse af 11. juli 2011 med ændret begrundelse.     Den 11. juli 2011, efter at der var gået over en måneds tid siden DMS den 6. og 7. juni 2011 påkærede afgørelsen af 30. maj 2011 til Østre Landsret, og efter at fristen for indbringelse til Østre Landsret var overskredet med flere uger, traf dommerfuldmægtig Pia Stokvad en ny afgørelse og sendte den direkte til Østre Landsret.
 
DMS' supplerende kæreskrift af 30. august 2011 til Østre Landsrets 5. afdeling, med påstand specifikt rettet mod dommerfuldmægtig Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011.     Efter for sen modtagelse af dommerfuldmægtig Pia Stokvads nye afgørelse af 11. juli 2011 og modtagelse af tilladelse fra Østre Landsret sendte DMS et »Supplerende kæreskrift« med en påstand specifikt rettet mod dommerfuldmægtigens afgørelse af 30. maj 2011. Den nye afgørelse af 11. juli 2011 derimod kunne DMS ikke påkære til Østre Landsret, da fristen for kære var udløbet.
 
DMS' klage af 31. august 2011 til justitsminister Lars Barfoed over kriminalitet i forbindelse med dommeres bijobberi.     Den 31. august 2011 klagede DMS til justitsminister Lars Barfoed over kriminalitet i forbindelse med dommeres bijobberi og over Københavns Byrets præsident, Søren Axelsen, for manglende behandling af skrivelsen af 7. juni 2011 vedr. dommerfuldmægtig Pia Stokvads afgørelse af 30. maj 2011.
 
Østre Landsrets formalitetsafgørelse af 13. september 2011 om at afviste den af dommerfuldmægtig Pia Stokvad direkte indbragte kendelse af 11. juli 2011 for Østre Landsret.     Landsdommerne anførte, at man på forhånd ikke kan kære en afgørelse før afgørelsen er truffet, og at der efter dommerfuldmægtig Pia Stokvads afsigelse af kendelsen af 11. juli 2011 ikke var iværksat kære af kendelsen inden kærefristens udløb.
 
Justitsministeriets brev af 22. september 2011 til DMS.     Den 22. september 2011 svarede justitsministeriet på DMS' klage af 31. august 2011 og anførte, at justitsminister Lars Barfoed på grund af sagsmængde har bemyndiget ministeriet til at behandle sagen, og at det er politiet, der skal påtage sig af sager om svindel ved domstolene.
 
Københavns Byrets præsident Søren Axelsens brev af 23. september 2011 til DMS.     Københavns Byrets præsident Søren Axelsen gjorde gældende, at dommerfuldmægtig Pia Stokvad handlede uafhængig af retspræsidenten, at retspræsidenten ingen kompetence har til at blande sig i dommernes dispositioner, og at en eventuel klage over retspræsidenten skulle sendes til Den Særlige Klageret, hvor højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen er formand.
 
Rykker og påkravsskrivelse til Københavns Byrets præsident Søren Axelsen og Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf om en lovlig behandling af stævningen af 3. maj 2011.     Den 3. oktober 2011 skrev DMS til Københavns Byrets præsident Søren Axelsen og Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf og anmodede dem om at foranledige, at stævningen af 3. maj 2011 blev behandlet i henhold til gældende love og praksis.
 
Københavns Byrets præsident Søren Axelsens brev af 14. oktober 2011 til DMS.     Den 14. oktober 2011 afviste Københavns Byrets præsident Søren Axelsen at foranledige, at stævningen af 3. maj 2011 blev behandlet i henhold til gældende love og praksis.
 
Begæring om afsigelse af kendelse om lovlighed af den af dommerfuldmægtig Pia Stokvad afsagte kendelse af 11. juli 2011.     Den 15. november 2011 sendte DMS en formelt juridisk begæring til Københavns Byret v/ præsident Søren Axelsen vedrørende den af dommerfuldmægtig Pia Stokvad afsagte kendelse af 11. juli 2011.
 
Administrationschef Michael Villemoes Larsens afgørelse af 23. november 2011 af den juridiske begæring af 15. november 2011 sent til Københavns Byret.     Skønt administrationschef Michael Villemoes Larsen hverken var dommer eller havde juridisk kompetence til at afgøre juridiske begæringer, afgjorde han sagen, som han sluttede ved at nægte at tage stilling til spørgsmålet om lovligheden af dommerfuldmægtig Pia Stokvads sagsbehandling og nægtede at afsige en kendelse herom.
 
Stævning nr. 2 af 16. november 2011 mod højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis for svindlen i foreningen DIFO's klagenævn     Efter at dommerfuldmægtig Pia Stokvad havde afvist stævningen af 3. maj 2011, udtog DMS den 16. november 2011 stævning nr. 2 mod DIFO's klagenævn v/højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis og mod Nilfisk-Advance A/S.
 
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar Linkis' ekstreme metoder. Klagenævnets e-mail af 16. november 2011.     Ved e-mail af 16. november 2011 fastholdt klagenævnet den åbenlyst svigagtige afgørelse af 6. april 2011 uagtet bevisførelsen for afgørelsens urigtighed. Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen har sågar gjort gældende, at den svigagtige afgørelse af 6. april 2011 om inddragelse af co.dk til fordel for bijobsleverandøren DIFO skulle fuldbyrdes (!).
 
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar Linkis' ekstreme metoder. Klagenævnets e-mail af 17. november 2011.     Efter at højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen var blevet gjort opmærksom på DMS' nye stævning af 16. november 2011, fandt højesteretsdommeren en anden begrundelse for at få den svigagtige afgørelse af 6. april 2011 om inddragelse af co.dk til fordel for bijobsleverandøren DIFO fuldbyrdet.
 
Nilfisk-Advance A/S trækker sin klage tilbage     Efter at DMS telefonisk havde advaret Nilfisk-Advance A/S om omfattende og langvarige retssager, trak Nilfisk-Advance A/S sin klage tilbage.
 
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar Linkis' ekstreme metoder. Klagenævnets e-mail af 18. november 2011.     Uagtet at Nilfisk-Advance A/S har trukket sin klage tilbage, afviste højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen at omgøre den svigagtige afgørelse af 6. april 2011 om inddragelse af co.dk til fordel for bijobsleverandøren DIFO. Lene Pagter Kristensen anførte, at Nilfisk-Advance A/S og DMS i stedet kan starte en ny sag om co.dk hos samme DIFO's klagenævn.
 
Årsregnskab for foreningen DIFO, perioden 1.juli 1999 - 31. december 2000, med ledelsens årsberetning. Her satte klagenævnet spørgsmålstegn ved foreningen DIFO's rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark.     Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis har hele tiden vidst, at foreningen DIFO ikke havde de fornødne rettigheder i forhold til domænenavne i Danmark. Dette hindrede dog ikke dem i at svindle og bedrage med opdigtede rettigheder til fordel for deres bijobsleverandør DIFO.

Folkedomstolen.org er sponsoreret af bl.a. www.dansk.net.