Internettets opbygning
Internettet består af flere computere verden over, som er koblet sammen på kryds og tværs i et globalt datanetværk.
Krav om unikke identifikationsbetegnelser
Internettet er ikke andet end flere computere verden over, som er koblet sammen på kryds og tværs i et globalt datanetværk.
Internettet kan til illustration sammenlignes med en gågade med forskellige forretninger, f.eks. Strøget, hvor der findes flere selvstændige og uafhængige virksomheder og forretninger, som er ejet og administreret af forskellige parter.
Ethvert datanetværk har behov for en vis central koordinering. Dette gælder især identifikationsbetegnelser for det udstyr og de programmer eller services, der indgår i datanetværket.
Identifikationsbetegnelserne skal være unikke, for at man utvetydigt kan adressere det enkelte udstyr eller services på datanetværket.
Dette gælder de enkelte udstyrs individuelle navne (f.eks. computer/servernavne), de enkelte services navne (f.eks. http-service, mail-service, dns-service, streaming-service) og det gruppenavn, de enkelte udstyr eller services hører ind under (f.eks. et domænenavn).
De enkelte ISP’ere er ansvarlige for at sikre, at de anvendte identifikationsbetegnelser på deres datanetværk (IP- numre, domænenavne etc.) ikke alene er unikke på lokalt plan, men også på globalt plan.
Denne tildeling af unikke identifikationsbetegnelser og parameter på Internettet kræver en vis central koordinering blandt ISP’erne, således at flere ISP'ere ikke ender med at anvende de samme identifikationsbetegnelser på deres respektive del af Internettet. Koordineringen har således som funktion at forhindre dubletter på hele Internettet.
Kæledyr med unikke navne
Unikke navne til alle kæledyr i verden
Det vil kræve en vis koordinering blandt ejerne af kæledyr i verden at sikre unikke navne til alle kæledyr i verden.
Hvis man til illustration af identifikationsbetegnelserne på Internettet antager, at f.eks. navne til hvert eneste kæledyr i verden skal være unikke, så vil det kræve en vis koordinering blandt kæledyrejerne i verden.
De kunne f.eks. blive enige om at tilføje deres respektive landes bogstaver og deres bynavne til deres kæledyrs navn, for at udelukke kæledyrs navnekonflikter på land- og byplan.
Derefter kan kæledyrejerne lokalt i hver by koordinere navnene ved at oprette en lokal database med de navne, der er taget i brug i byen, og hvem, der bruger navnene. Kæledyr-navnedatabasen vedligeholdes så af én, som kæledyrejerne har udpeget, og på de betingelser, som kæledyrejerne har vedtaget.
Det er i hvert fald denne fremgangsmåde, som man normalt anvender i relation til administrationen af Internettets identifikationsbetegnelser som f.eks. tildelingen af MAC-numre, IP-numre, portnumre og domænenavne.
Gruppebetegnelsen for udstyr på Internettet med tilknytning til Danmark
I relation til ISP'ernes tildeling af unikke parametre til udstyr og services på deres respektive datanetværk på Internettet skal det bemærkes, at et domænenavn i realiteten ikke er andet end en unik gruppebetegnelse, som en ISP tildeler en gruppe edb-udstyr på Internettet.
Domænenavnet anvendes derefter til at adressere gruppen af udstyr og/eller gruppens medlemmer.
Som eksempler herpå skal følgende adresseringer på Internettet tolkes som følger:
»www.domstol.dk« betyder: edb-udstyret »www« i udstyrgruppen
»domstol.dk«.
»ftp.domstol.dk« betyder: edb-udstyret »ftp« i udstyrgruppen »domstol.dk«.
»mail.domstol.dk« betyder: edb-udstyret »mail« i udstyrgruppen »domstol.dk«.
Fuldt ud detaljerede betyder »www.domstol.dk« edb-udstyret »www« i udstyrgruppen »domstol«, som er en undergruppe til udstyrgruppen »dk«.
»www.domstol.dk« er blot et kælenavn for en service på en specifik computer hos en specifik ISP.
Mest erfaren koordinator
Af historiske grunde er det den amerikanske organisation IANA, der på globalt plan koordinerer tildelingen af Internettets unikke parametre for ISP’erne.
IANA har siden Internettets opfindelse i USA varetaget koordineringsopgaven for Internettets tekniske parametre. IANA er siden år 2000 blevet en del af en anden amerikansk organisation, ICANN.
Hverken ».dk« eller andre topdomænenavne med evt. geografiske tilknytning til Danmark, f.eks. ».fyn«, tilhører den danske stat.
ICANN & IANA's opgaver
Koordinering af nettets tekniske parametre, allokering af IP-numre, rapportering om ændring af kontaktpersoner
Topdomænenavnet »dk« er ikke andet end en gruppebetegnelse for identifikation af computere på Internettet.
Amerikanerne (IANA - nu ICANN) valgte »dk«-betegnelsen til at gruppere computere med tilknytning til Danmark. Man kunne for så vidt have valgt en hvilken som helst anden betegnelse som gruppebetegnelse for disse computere, f.eks. »danishcomputers« eller »xxx30«, hvorved »www.domstol.dk« i så fald ville have været »www.domstol.danishcomputers« eller »www.domstol.xxx30«.
Computergruppebetegnelserne »dk« eller »danishcomputers« eller »xxx30« har principielt intet at gøre med den danske stat, og tilhører heller ikke den danske stat.
Topdomænenavnet ».dk« har aldrig været tildelt eller overdraget til foreningen DIFO eller den danske stat. Historie om ICANN's påstået tildeling eller overdragelse af ».dk«-topdomænet til foreningen DIFO og derefter til den danske stat er opdigtet af juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans advokat - nu højesteretsdommer - Jon Stokholm.
Vildledt og bedraget
Ud over at have løjet og bedrage med en fiktiv aftale mellem foreningen DIFO og ICANN, har juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans netværk vildledt med aftalememorandummet af 25. november 1998 mellem ICANN og USA's handelsministerium.
Juraprofessor Mads Bryde Andersen og hans netværk har vildledt offentligheden med, at aftalememorandummet af 25. november 1998 har tildelt ICANN rettigheder og kompetencer til at kunne overdrage topdomænet ».dk« til foreningen DIFO, og at ICANN i september 1999 rent faktisk har tildelt foreningen DIFO rettigheder og kompetencer i forhold til ».dk«-topdomænet.
Mads Bryde Andersen og hans netværk har derefter vildledt med, at ICANN i 2006 har overtaget DIFO's påståede rettigheder til topdomænet ».dk« og overdraget rettighederne videre til den danske stat, som nu usandfærdigt hævdes at have fået tildelt rettigheder og kompetencer i forhold til topdomænet ».dk« fra ICANN.
Aftalememorandummet af 25. november 1998 omhandler et DNS-projekt vedr. design, udvikling og afprøvning af procedurer og metoder for fremtidige generiske og private top-domænenavne.
Aftalememorandummet omhandler ikke landekodedomænenavne som f.eks. ».dk«, men derimod omhandler (og har siden dannet grundlag for) oprettelsen af generiske topdomænenavne som f.eks. ».biz«, ».info«, ».name«, ».pro« og private topdomænenavne som f.eks. ».jobs«, ».museum«, ».asia«, ».aero«, ».cat«, ».post«, ».tel«, ».travel« mfl.
Det er det samme aftalememorandum, som ligger til grund for oprettelse af andre evt. geografiske topdomænenavne med tilknytning til Danmark, f.eks. ».fyn« og ».odense«. Disse topdomænenavne med geografisk tilknytning til Danmark tilhører hverken foreningen DIFO eller den danske stat.
Aftalememorandummet af 25. november 1998 har intet tildelt foreningen DIFO eller den danske stat. Tværtimod. Aftalememorandummet giver hverken foreningen DIFO eller den danske stat adgang til at kunne påberåbe sig ejerskab af topdomænenavne med tilknytning til Danmark.
Ophavsmanden til ».dk«-betegnelsen
Den danske stat og de danske myndighedernes rettigheder i forhold til domænenavne på Internettet (herunder topdomænenavne) er i realiteten begrænset til den såkaldte »indsigelsesret«, hvor danske myndigheder kan gøre indsigelser, akkurat som private personer og virksomheder kan gøre indsigelse mod, at tredjemand anvender deres navn uden deres accept.
Den danske stat og de danske myndigheder kan gør indsigelser og opponere mod, at en ISP tager bestemte navne, som myndighederne har rettigheder til, i brug som domænenavn eller topdomænenavn.
I forhold til valget af gruppebetegnelsen ».dk« til identifikation af udstyr på Internettet, der har tilknytning til Danmark, er det ikke den danske stat, der er ophavsmanden til betegnelsen ».dk«.
Ophavmanden er derimod FN agentur for ISO 3166 standarden.
Bortset fra det, er det for sent for den danske stat at gøre indsigelse mod ISP'ernes anvendelse af betegnelsen ».dk« som gruppebetegnelse på Internettet. Forhandlingerne om at anvende ISO 3166 koder som landekodedomænenavne er for længst afsluttet, uden indsigelser fra den danske stats side.
Der er nu bygget betydelige værdier på ».dk« betegnelsen. Disse værdier kan den danske stat ikke erhverve blot ved at påberåbe sig nogle rettigheder til ».dk«-betegnelsen. En evt. erhvervelse vil tage udgangspunkt i de gældende markedspriser. ISP'erne kunne have udskiftet ».dk« betegnelsen ud med en hvilken anden tekststreng, hvis den danske stat i sin tid havde gjort indsigelse og fået medhold.
Ejerne, ISP'erne
En af Internettets ejerne, en ISP med eget datanetværk
De enkelte ISP’ere ejer og administrerer den del af Internettets infrastruktur, som de har opbygget.
ISP'ere leverer domænenavne til deres respektive kunder.
Som ejere af Internettets infrastruktur og domænenavnesystemet i landet, er det landets ISP’ere, som er opdragsgiver i forhold til opgaver knyttet til Internettets drift og Dk-hostmasterfunktionen.
Dk-hostmasterfunktionen udføres for ISP'erne på vilkår fastsat af ISP’erne, jf. en hostmasteraftale eller lignende. Vilkårene fastsættes på baggrund af konsensus blandt ISP’erne. I hostmasteraftalen fastsættes hostmasterselskabets rettigheder og forpligtelser i forhold til de enkelte ISP'ere.
På verdensplan er det selskabet VeriSign Inc. i USA, der er hostmaster for den primære navneserver i Internettets rodsystem, hvor samtlige topdomænenavne i verden, herunder ».dk« topdomænet, er oprettet.
Ud over VeriSign Inc. i USA, er der på nuværende tidspunkt over 325 andre ISP'ere verden over, som er administratorer for de resterende navneservercomputere, der indgår i Internettets rodsystem.
Disse navneservercomputere fungerer som sekundære navneservere i Internettets rodsystem, og henter deres opdateringsdata fra den primære navneserver, som VeriSign Inc. er administrator for.
Set udefra optræder Internettets rodsystem som om, at rodsystemet kun består af 13 navneservercomputere. I virkeligheden består Internettets rodsystem af flere hundrede navneservercomputere ejet og administreret af forskellige ISP'ere verden over.
Navneservercomputerne er af praktiske grunde grupperet i 13 klynger, som vindruer, med hvert et globalt tilgængeligt IP-nummer og et navn.
Ud over deres ejerskab af navneservercomputerne der indgår i Internettets rodsystem, hvor topdomænenavne registreres, ejer ISP'erne også de navneservercomputere, hvor almindelige domænenavne på Internettet er registreret.
Den faktiske registrering og konfiguration af domænenavne på Internettet sker på navneservercomputere tilhørende domæneregistranternes respektive ISP'ere. Registreringerne koordineres blandt ISP'erne via en kæde af hostmasterfunktioner, (fra Internettets rodsystem til ISP'ernes lokale navneservercomputere), hvor ISP'erne orienterer hinanden om registreringernes status, således at dubletter undgås.
ISP'ernes produkt. USA's tilsyn og garanti
VeriSign Inc. udfører hostmasterfunktionen for den primære navneservercomputer i Internettets rodsystem under tilsyn af USA’s regering. Dette sikrer, at der ikke opstår anarki og rod i administrationen af indholdet af Internettets rodsystem.
Med USA's regering som garant for lovlighed og rigtighed af indholdet af rodsystemets navneservercomputere administreret af VeriSign Inc. i USA, stoler ISP'erne verden over på dette indhold, som automatisk bliver kopieret over til ISP'ernes lokale navneservercomputere verden over.
De resterende administratorer i Internettets rodsystem er ikke under kontrakt med USA's regering, men udfører hostmasterfunktionen i henhold til indbyrdes aftaler blandt ISP'erne verden over.
Internettets rodsystem og domænenavnesystemet er således et produkt af et samarbejde mellem ISP'erne verden over, som hver bidrager med at stille internetforbindelse og navneservercomputere til rådighed for samfundet.
Ligesom ved selve Internettet, ejer de enkelte ISP'ere den del af Internettets domænenavnesystem, som de har opbygget. ISP'erne tilsammen ejer Internettets domænenavnesystem. ISP'erne er for Internettet og domænenavne hvad, bagerne er for brød og Wienerbrød.
Registreringen af et domænenavn beror på en aftale mellem registranten og registrantens ISP, og ingen andre. Dette svarer til f.eks. et køb af Wienerbrød hos en bager.
Der er ingen forskelle på aftaleparterne i en aftale med en ISP om f.eks. oprettelse af en e-mail-adresse eller en hjemmeside på Internettet og en aftale med samme ISP om registrering af et domænenavn på Internettet.
Aftalen med ISP'en, uanset om den omhandler en e-mail-adresse eller en hjemmeside eller et domænenavn, er indgået med ISP'en og ingen andre, særligt ikke med ICANN eller med USA's regering eller med foreningen DIFO eller med den danske stat.
Delegering af domænenavne sker fra navneservercomputer til navneservercomputer
Internettets rodsystem som vejviser
Internettets rodsystem fungerer som en vejviser og guider navneserverne mod deres ønskede destinationer.
Topdomænet ».dk « er oprettet i Internettets rodsystem, på de over 325 navneservercomputere, som ISP'erne verden over stiller til rådighed for internetsamfundet.
Fra Internettets rodsystem er ».dk« videredelegeret til navneservercomputere i Danmark (oprindelig 2 Unix-computere administreret af DKnet), til ISP’ernes brug for tildeling af unikke gruppebetegnelser for deres udstyr og services på Internettet.
Den ISP (oprindelig DKnet A/S), som landets ISP'ere har valg til at være systempasser for de navneservercomputere, som delegeringen af ».dk« er sket til fra Internettets rodsystem, er »system administrator« eller blot »administrator« for ».dk« i domænenavnesystemet.
IANA's database over administratorer
Administratoren bliver derefter registreret i IANA's database, således at andre ISP'ere verden over kan finde frem til administratoren. Her skal det bemærkes, at selve registreringen i IANA's databasen ikke i sig selv indebærer nogen tildeling af juridiske rettigheder eller kompetencer til administratoren, hverken fra IANA's side eller fra ISP'ernes side.
Administratorens rettigheder og kompetencer defineres i en hostmasteraftale med ISP'erne.
Administratoren af ».dk« indtil januar 2000 var DKnet A/S (navneforandring til DK Hostmaster A/S) CVR nr. 18 01 37 46.
Administratoren af ».dk« fra januar 2000 er skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 (navneforandring til DK Hostmaster A/S), CVR nr. 24 21 03 75.
Administratoropgaven for ».dk« er gået direkte fra DKnet A/S til skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516.
Læs mere om dette i en anden artikel her på Folkedomstolen.org.
Brancheforeningen FIL har aldrig været administrator eller hostmaster for ».dk«.
Foreningen DIFO har aldrig været administrator eller hostmaster for ».dk«.
Kustoden og opgangstavlen
DK-Hostmasterfunktionen som opgangstavle
Navneserverne i DK-Hostmasterfunktionen fungerer som opgangstavler og henviser til ISP'ernes navneservere.
DK-Hostmasterfunktionen er en teknisk kustodefunktion, som består i at være ”computerpasser” for en eller flere navneservercomputere på Internettet, hvor oplysninger om de enkelte ISP’eres navneservercomputer og de domænenavne, der er registret på disse navneservercomputere er registreret.
Navneservercomputerne i Dk-hostmasterfunktionen fungerer som navneservercomputer-opgangstavle for andre computere på Internettet.
Navneservercomputerne i Dk-hostmasterfunktionen kan til illustration sammenlignes med de store opgangstavler, som findes ved indgangen til større ejendomskomplekser, f.eks. hospitaler, hvor der på opslagstaler anføres afdelingers navne med henvisninger til hvilken bygning/etage/værelse en given afdeling holder til.
Dk-hostmasterfunktionen er en viceværtfunktion for ISP'erne, en ”opgangstavlepasserfunktion”, hvor opgangstavlen er de navneservercomputere, hvor oplysninger om ISP’ernes navneservercomputere og hvilke domænenavne der er registreret på disse navneservercomputere er registreret.
Dk-hostmasterfunktionen udføres af en ISP for de øvrige ISP’ere mod en refusion af de til hostmasterfunktionen knyttet driftsomkostninger. Dette betyder at opgaven skal udføres på non-profit og ikke konkurrenceforvridende basis.
Ejerne af DK Hostmasterselskabet må derfor ikke trække overskuddet ud af hostmasterfunktionen eller foretage maskerede udlodninger til sig selv i form af fiktive omkostninger mv.
Derfor er det en forudsætning for ISP'ernes refusion af omkostningerne forbundet med hostmasterfunktionen, at der foreligger et klart og gennemsigtigt regnskab over hostmasterfunktionens reelle driftsomkostninger.
Det var bl.a. problemer med regnskabsaflæggelse for hostmasterfunktionen, som i sin tid fik ISP'erne til ikke at forny hostmasteraftalen med DKnet A/S og dets ejer, Tele Danmark Internet A/S.
Manden i midten og tryllekunsten
Bijobsforeningen DIFO's svindelkunst
Svindlede og bedrog godtroende ISP'ere og registranter og opkrævede millioner i licensbetalinger for fiktive rettigheder
Foreningen DIFO har intet at gøre med ISP'ernes virksomhed og har ikke haft nogle som helst rettigheder eller kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark.
Men takket været højesteretsdommernes bijobberi og magtmisbrug og organiseret svindel har foreningen DIFO siden år 2000 kunnet hævde at have fået rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne i Danmark og derigennem oprette et skadeligt monopol på domænenavnemarkedet i Danmark.
Ved på den ende side at narre den amerikanske organisation ICANN og det globale internetsamfund til at tro, at det var ISP'erne i Danmark selv, der havde givet deres mandat til foreningen DIFO til at handle på vegne af ISP'erne i Danmark, og på den anden side, at narre ISP'erne i Danmark til at tro, at det var den amerikanske organisation ICANN, der havde tildelt foreningen DIFO de rettigheder og kompetencer, som foreningen har påstået at have fået delegeret fra ICANN, har foreningen DIFO og højesteretsdommerne skaffet sig adgang til en pengekasse der genererer ca. 50 mio. kroner om år.
På denne måde har bijobsnetværket med flere højesteretsdommere manøvreret sig ind i en position i midten - mellem ICANN i USA og ISP'erne i Danmark - og siden 1999 svindlet og bedraget på begge sider af bordet og uretmæssigt fået rettigheder og kompetencer og magt over ISP'erne i Danmark og fastsatte vilkår og priser for registrering af domænenavne i Danmark og opkrævet millioner af kroner i årlige licensbetalinger for fuldstændigt opdigtede rettigheder fra USA.
Og licensbetalingerne for de fiktive rettigheder er gået videre til betaling af bl.a. højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis.
Den anvendte svindelmetode minder meget om svindelmetoden anvendt af bondefangeren Victor Lustig, der i 1920’erne formåede at sælge Eiffeltårnet til godtroende skrothandlere.
Det er hverken bijobsforeningen DIFO eller den danske stat - men derimod ISP'erne - der stiller domænenavnesystemet til rådighed for registranterne.
ISP'ernes interne samarbejdsaftaler på kryds og tværs er registranten uvedkommende.
Dine rettigheder
Registrering af et ».dk« domænenavn er ikke nogen ydelse fra foreningen DIFO, og beror ikke på nogen aftale med hverken foreningen DIFO eller med den danske stat.
Historien om registreringsaftaler mellem registranterne og foreningen DIFO, er noget som juraprofessor Mads Bryde Andersen og højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm og landsdommer Kaspar Linkis har fundet på, og er beregnet til at franarre ISP'erne og domæneregistranter penge. Mange penge.
Ejer du et ».dk«-domænenavn, er du blevet snydt og bedraget til at betale »licens« for fiktive rettigheder til foreningen DIFO og er blevet franarret dine rettigheder til domænenavnet.
Foreningen DIFO mener nu, at du kun har dit domænenavn »til låns«, på betingelser som foreningen har fastsat.
Som ophavsmand til et domænenavn og registrant af et navn du har ret til at anvende, ejer du dit domænenavn. Dit domænenavn er ikke noget, du har »til låns«, hverken fra foreningen DIFO eller fra den danske stat.
Det er noget, som du har ejendomsrettigheder til, akkurat som du har ejendomsrettigheder til f.eks. dine evt. varemærker eller patenter.
Emne: Internettets opbygning, struktur og ejerskab, aftalememorandummet af 25. november 1998,
DK-hostmasterfunktionen.
Personer: Højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Juraprofessor Mads Bryde Andersen,
Fhv. Videnskabsminister Helge Sander, fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior.
Organisationer: ICANN, IANA, USA's handelsministerium, VeriSign Inc., DKnet A/S, A/S PSE NR. 5516, DK Hostmaster A/S, Brancheforeningen FIL, Foreningen DIFO.
Steder: København, Danmark.
|